1879 -  

 

 

Aar 1879 den 6te Juni blev Extraret sat paa Gaarden Søn-

stedahl. Retten administreredes af Sorenskriveren og

medbetjentes af de forhen edtagne Lagrettesmænd, Gaard-

brugerne Andreas Eriksen Sønstedahl og Andreas Han-

sen Holtbraaten.

                           Hvor da:

Blev foretaget:

                             Ny Sag:

Politiaktor mod Bernhard Tusse, Oskar Linnebraate og Anton Linnebraate.

Som Politiaktor mødte Sagfører Hansen, der fremlagde Klage af 12 April sidst-

leden med diverse Paategninger, hvoriblandt Mulktforelæg af 2den f. m., De

til Komp. af 21de s. l. og Stævning i berammet og forkyndt Stand. Komp. be-

gjærede Sagen fremmet efter nærmere Foranledning.

De trende Tiltalte vare i Retten tilstæde, ligesom og de indstævnte Vidner,

der bleve hoskaldet til edeligt Vidneprov, i det de forelæs-

tes Edens Betydning og Straffen for Mened.

Som 1ste Vidne fremstod Klageren Gaardbruger Karl Nikolai Holt, 35 Aar gammel, og

blev forelæst den fremlagte Anmeldelse, som han derefter erklærede at være

i enkelte Punkte unøjagtig ved en misforstaaelse  af den Sagfører, der har skrevet Anmeldelsen

for Vidnet. Vidnet forklarer, at han kom kjørende efter de i Anmeldelsen næv-

te 3 Slæde ved Sjærholmene, hvor Vidnet med Følge kjørte forbi de Rejsende, som var

paa disse 3 Slæde, hvorefter der under den fortsatte Kjørsel paa Isen, der

for det meste foregik i Gang, i det Isen var svag, flere Gange kom frem fra de trende

Slæder 2 Personer, fra hvem der blev kastet Snebolde paa Vidnet og Følge.

Af disse Personer, der muligens ikke alle Gange vare de samm, kan Vidnet

kun gjenkjende Johan Gregersen Askautrud, der hver Gang var fremme og

kastede. Den ene Gang blev der ogsaa kastet en tom Flaske, formentlig en

Halvflaske, der faldt ned paa Isen nær Vidnets Slæde, omtrent en halv Alen

fra Vidnets broder Konrads Ben. Konrad sad paa Slæden, der var en Lang-

slæde med en Hæk, bagenfor Vidnet, der sad foran paa Slæden, medens den

medfølgende Kone sad bagerst. Den nævnte Flaske blev ogsaa kastet frem-

over paa Isen en anden Gang, men da kom Flasken ikke saalangt frem

som Vidnets Slæde var. Vidnet erindrer ikke, hvilken af disse Kastin-

ger af Flasken foregik først. Vidnet antager, at Flasken blev kastet af

Johan Gregersen, til hvem der sigtes i Anmeldelsen med Bemærkninger

om, at den ene af Personene oftere har giort sig skyldig i lignende

Uordens. Da Vidnet kjørte forbi Følget, blev der fra nogen af dem brugt

Ordet «Sopelimskræmmer», som formodentlig var rettet til Vidnet i

Anledning af, at han kjørte paa Slæde med Hæk, saa at det kunde

seet ud som om Vidnet havde været i Byen og solgt Sopelimer. Hvad

der blev sagt af Vedkommende under Kastingen af Sne og Flaske, lagde

Vidnet ikke Mærke til. Da Følget senere kjørte forbi ham, tog

2 à 3 af Følget Hattene af og vinkede til vidnet, samt snakkede

noget som Vidnet ikke hørte. Vidnet saa, at de en eller flere Gange blev

kastet sne af begge Personer, som var fremme. -  Oplæst og vedtaget.

Som 2det Vidne fremstod Konrad Jallis Holt, 22 Aar gammel, bo-

ende hjemme hos sin Fader paa Gaarden Rør og forklarede sig paa Examina-

tion i det Væsentlige overensstemmende med 1ste Vidne, med Tilføyende

at Vidnet, der sad paa Hækken vendt til Siden, saa, at en af de kaste-

de Snebolde traf Husmandskonen Ingeborg Kontra, medens Vidnet ikke bemær-

kede, at 1ste Vidne eller Hesten blev rammet af Snebolde, og at der ogsaa

blev kastet Kjæx hen til den Slæde, hvor Vidnet sad og paa

Samme Side. Den, som kastede Kjæxen Ytrede i det samme til Vidnet «Der

har du noget at gnage paa». Johan Gregersen, hvem Vidnet nu gjenkjendte

var den ivrigste til at kaste. Vidnet, der ikke saa den Flaske, som blev kastet

paa Siden af Slæden der hvor Vidnet sad, førend den faldt ned der, bemærkede

ikke, hvorvidt den blev kastet af Johan Gregersen eller en anden. Vidnet ved

ikke, hvorvidt det var Hensigten at træffe Vidnet eller nogen af de to

andre paa Slæden med denne Flaske. Den anden Gang Flasken blev kas-

tet frem henpaa Isen blev den liggende ved siden af Halvor Digeruds Slæde der

kjørte næst efter 1ste Vidnes Hest og Slæde. Vidnet saa, at Flasken da blev opta-

get af Halvor Digerud eller en anden Persons Slæde. Vidnet hørte

ikke, hvad da blev sagt af de Angjældende under Kastningen af Snebol-

de og af Flasken. Vidnet saa bemærkede, at de Angjældende tog af sig Hattene, og

hilste og skreg, i det de med Følge i nærheden af Sørbyestranden kjørte hos

Vidnet og hans Følge. Vidnet hørte ikke, at der blev brugt

Ordet «Sopelimkræmmer», da 1ste Vidne i Nærheden af Sjærholmene

kjørte forbi det andet Følge. -  Oplæst og vedtaget.

Atter fremstod 1ste Vidne, der forklarede, at Slaget af hans

Yderfrakke blev rammet af en af de kastede Snebolde, af hvilke en an-

den Bold rammede Hesten paa Manken. Vidnet, der sad vendt mod Hesten

saa ikke, at Konen, der sad Bag paa Slæden, blev rammet. Vidnet saa heller

ikke, at der blev kastet Kjæx, men hørte, at 2det Vidne sagde, at dette blev gjort.

Som 3dje Vidne fremstod Ingeborg Andersdatter, gift med Husmand

Mons Larsen Kontra, 29 Aar gammel og forklarede, at hun under den omhand-

lede Kjørsel, hvorunder hun sad paa 1ste Vidnes Slæde baglænds mellem Hækkene, fik flere af de kas-

tede Snebolde paa sig, saa at hun blev Vaad i sit Fang, idet Sneen var grov,

saa at den ikke havde godt for at sidde sammen. Noget af den kastede Sne

faldt ogsaa paa en Kurv, Vidnet havde paa Slæden med forskj. i Byen ind-

kjøbte Sager i. Inget af disse Sager bag blev dog ikke beskadiget. Vidnet

saa at ogsaa en Flaske blev kastet et Par Gange. Hun lagde ikke Mæ-

rke til hvor Flasken den ene Gang blev liggende i Nærheden af 1ste

Vidnes Slæde. Vidnet saa, at Johan Gregersen, hvem hun nu gjen-

kjendte, kastede Snebolde: hun saa ikke hvorvidt nogen anden kastede

Sne, og heller ikke af hvem Flasken blev kastet. Hun saa ikke, at det blev

kastet Kjæx. Vidnet, der er meget døvhørt, hørte ikke, hvad de under Kast-

ningen blev sagt. Paa Spørgsmaal, om Vidnet blev ræd ved den omhandlede

Begivenhed, svarer Vidnet, at hun ikke blev videre ræd, men lidt bange.

Oplæst og vedtaget.

Som 4de Vidne fremstod Skomager Johan Gregersen Askautrud,

23 Aar gammel og forklarede paa Examination, at han, der paa den om-

handlede Tur afvekslende sad paa Halvor Digeruds, Bernt Agnors og A-

braham Tassebraatens Slæde, et par Gange kastede grov løs Sne, som

han tog op fra Isen, fremover paa Isen for moro Skyld og uden den

Hensigt at ramme 1ste Vidne eller nogen anden Person. Vidnet ved ikke,

hvorvidt nogen blev rammet af Snekastingen. Vidnet husker ikke, hvor-

vidt han saa, at der blev kastet Sne af nogen anden. Derimod saa han

at Anton Linnebraate, der da med Vidnet sad paa den bagerste Slæde,

nemlig Abraham Tassebraaten kastede en Halvflaske, der var tømt,

frem over Isen, saa at den blev liggende ved Halvor Digeruds Slæde, hvori

den blev optaget af Halvor. Vidnet siger paa nærmere Examination, at

han ikke ved, hvorvidt Flasken ved Faldet var foran Halvor Digeruds

Slæde. Vidnet er forvisset om, at Anton, da han kastede Flasken, ikke vil-

de ramme nogen med den; men kun vilde kaste den fra sig, fordi den

var tømt for det Brændevin, som havde været paa den. Vidnet saa ikke

at det blev kastet nogen Flaske af anden Leilighed. Vidnet hørte, at der blev

brugt af nogen af Følget Ordet «Sopelimkræmmer», idet 1ste Vidne ved Sjær-

holmene kjørte forbi dem. Han tror, at Ordet blev sagt af Abraham Tasse-

braaten. Vidnet og formentlig ogsaa nogen af de andre toge af Hatten,

da det Følge, hvori Vidnet var, tilsidst kjørte forbi 1ste Vidne med Følge og skil-

tes fra dem. Vidnet har vedtaget Mulkt, fordi han var sig bevist at have kastet Sne.

Vidnet husker ikke, om der blev skreget, da man skiltes fra 1ste Vidne og Følge:

Vidnet skreg ikke. Vidnet, det ikke selv havde Kjæx, saa, at der af nogen af de

andre, formentlig Tiltalte Oskar Linnebraate, blev kastet Kjæx, som efter hvad

Vidnet saa, ikke faldt ved 1ste Vidnes Slæde. -  Oplæst og vedtaget.

Som 5te Vidne fremstod Halvor Paulsen Digerud, 62 Aar gammel

og forklarede, at Vidnet, der under Samkjørselen med 1ste Vidne, kjør-

te næstefter denne, saa, at der for noget Snerusk i Luften, uden at han

saa, hvorvidt Sneen kom paa nogen, der sad paa 1ste Vidnes Slæde.

Der kom ogsaa en Flaske henad Isen frem paa Siden af Vidnets Slæde,

Vidnet for da ned af Slæden med de Ord: «den skal ikke ligge der» og tog op

Flasken som han kastede op i sin Slæde, hvor den formentlig blev lig-

gende, til Vidnet kom hjem. Vidnet antager, at Flasken blev kastet henad

Isen paa den anførte maade, at Flasken, før den kom hen til Vidnets

Slæde, et Stykke bort til Siden, før den havde været i Vejret. Da der ikke var en-

del Sne paa Isen, vilde Flasken vel gaaet itu ved at være

kastet noget højt. Vidnet har flere Gange seet, at Flasker af Rejsende

er blevne kastede væk, naar de ere tømte. Vidnet skjønnede ikke, at no-

gen af de Tiltalte under den omhandlede Samkjørsel vilde fornærme

første Vidne med Følge. Vidnet hørte ikke, at der blev sagt noget, som kunde

tyde derpaa. Den Sne, som blev kastet, var saa løs, at ingen kunde

som det forekommer Vidnet blive fornærmet derved. Da man skilte Følge

blev der af nogen taget Hatter af for 1ste Vidne og hans Følge. Vidnet

og hans Følge kjørte længere Sydover Isen end 1ste Vidne. Vidnet

saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end en Gang, og han

ved ikke af hvem Sneen blev kastet. Vidnet erindrer ikke, at der blev nævnt

Ordet «Sopelimkræmmer», -  Oplæst og vedtaget.

Som 6te Vidne fremstod Gaardbruger Bernt Pedersen Agnor, 46

Aar gammel og forklarede, at der under Vidnets og Følges Samkjørsel med

1ste Vidne og Følge blev kastet Snerusk fremover forbi Vidnet, der kjørte

næst bagerst, og at 4de Vidne engang kastede Sne fremover, da han gik paa

Isen ved Vidnets Slæde; men Vidnet saa ikke, hvorvidt Sneen, som blev

Kastet, rammet nogen. Vidnet antog, at Sneen blev kastet paa

Ægleri; men han gjorde sig ikke nogen nærmere Tanke om, at Æglin-

gen gjaldt 1ste Vidne og hans Følge, idet Vidnet ikke hørte nogen

Ytring, som tydede hen derpaa. 4de Vidne og de Tiltalte spaserede

med hinanden og for fra den ene Slæde til den anden. Vidnet saa

at der fra den bagerste Slæde blev kastet en en Flaske, som blev liggende lidt

paa venstre Side af 5te Vidnes Slæde, hvor den blev optaget af 5te Vidne.

Vidnet gjorde sig den Tanke, at Flasken blev kastet, fordi den, som

kastede Flasken, ikke brydde sig mere om den, da den var tom. Man kjørte

et lidet Stykke fra hverandre fordi Isen ikke var tryg; og saavidt erin-

dres, kjørte 1ste Vidne lidt til højere, da Flasken blev kastet. Vidnet

saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end en Gang. Vidnet hørte

ikke, at Ordet «Sopelimkræmmer» blev brugt, eller at der blev skreget,

da man skildte Følge med 1ste Vidne. -  Oplæst og vedtaget.

Som 7de Vidne fremstod Abraham Johannesen Tassebraaten, 24 Aar

gammel, boende hjemme hos sin Moder, der er Gaardmandsenke

og forklarede, at Vidnet der under den omhandlede Samkjørsel med 1ste Vidne

kjørte bagerst, saa, at der blev kastet Sne fremover af 4de Vidne, men

at Vidnet ikke saa, hvorvidt Sneen rammede nogen. Han saa ikke

at Sneen blev kastet af nogen anden end 4de Vidne. Videre forklarede

Vidnet, at Tiltalte Anton Linnebraate, siddende paa Vidnets Slæde,

tømte en Halvflaske med Brændevin, hvoraf flere i Følget havde druk-

ket, og straks efter kastede den fremover til venstre saa at den blev

liggende ved 5te Vidnes Slæde, hvor denne da tog Flasken og Vidnet

saa ikke, at der blev kastet nogen Flaske mere end denne ene Gang. Vidnet

saa ikke, at der blev kastet Kjæx. Vidnet blev af en af Følget, forment-

lig Bernhard Tusse, givet en Kjæx som Vidnet spiste op. Da 1ste Vidne ved Sjærhol-

mene kjørte forbi Vidnet og hans Følge, ytrede Vidnet at 1ste Vidne vist

havde været i Byen og solgt Soplimer, fordi han havde Kjøreredskab der

saa ud dertil. Saavidt Vidnet erindrer – brugte han ikke Ordet «Soplimkræmmer».

Vidnet erindrer ikke, at nogen skreg, da man skiltes fra 1ste Vidne og

hans Følge. Saavidt erindres tog en eller to af Vidnets Følge da Hatten

af. -  Oplæst og vedtaget.

Atter fremstod 5te og 6te Vidne, der have paahørt de andre Vidners Prov,

vedbliver paa Foranledning deres Udsagn om, at der blev kastet en Flaske

fremover i den Retning, man Kjørte, 2 Gange.

Derefter fremstod Tiltalte No. 1 Bernhard Hansen Tusse, der

angav sig 28 Aar gammel, gift og Husmand her paa Gaarden, men

aldrig straffet eller tiltalt for nogen Lovovertrædelse. Paa Examination

i Sagens Anledning benægter Tiltalte, at han ved den omhandlede Lejlighed har kastet

Sne, Kjæx eller nogen Flaske. Tiltalte forklarer, at han ikke saa,

at der blev kastet Flaske eller Kjæx af nogen, medens

Tiltalte saa, at 4de Vidne kastede Sne et Par Gange. Da Tiltalte

ikke har gjort sig skyldig i nogensomhelst Uorden, maatte han paa-

slaa sig frifunden. Tiltalte havde med sig Kjæx og andet Godter, hvormed

han trakterede de andre af Følget. -  Oplæst og vedtaget.

Derpaa fremstod Vidne No. 2 Oskar Olsen Linnebraate, der

angav sig 21 Aar gammel og aldrig straffet eller tiltalt for nogen Lovover-

trædelse. Tiltalte er ugift og er hjemme hos sin Fader, der er Ejer af

en Part af Gaarden Linnebraate. Tiltalte benægter, at han har kastet

Sne, Flaske eller Kjæx. Tiltalte, der under Samkjørselen med 1ste Vidne

sad paa hos 5te Vidne, saa, at der en eller flere Gange blev kastet no-

get Snerusk bagenfra og fremover uden at Tiltalte saa, hvorvidt Snee-

n kom forbi 5te Vidnes Hest. Vidnet saa ikke, af hvem Sneen blev

kastet. Tiltalte saa, at der ogsaa blev kastet fremover en Halvflaske

der blev liggende til venstre for 5te Vidnes Slæde, formentlig omtrent

1 ½ Favn fra denne. 5te Vidne gik hen og tog den op og lagde den paa Slæden, hvor den se-

nere blev liggende. Tiltalte saa ikke, at der oftere blev kastet nogen Flaske.

Der kom ogsaa bagenfra en Kjæx som blev liggende ved siden af 5te

Vidnes Slæde, hvor Tiltalte tog den op. Oplæst og vedtaget.

Derpaa fremstod Tiltalte No. 3 Hans Anton Hansen Linnebraate,

der angav sig 23 Aar gammel og straffet som Barn med Riis for at have været

delagtig med en Ældre Broder i at tage Birkeris paa fremmed Ejen-

dom til Sopelimer, men forøvrigt ikke straffet eller tiltalt for nogen Lovovertræ-

delse. Tiltalte er nu i Tjeneste hos Politiaktor, Sagfører Hansen. Paa Exami-

nation i Sagens Anledning benægter Tiltalte, at han ved den omhand-

lede Lejlighed har kastet Sne eller Kjæx. Tiltalte erkjender, at han sidd-

ende paa hos 7de Vidne, der Kjørte bagerst, kastede en Halvflaske, som han

just havde tømt for den sidste Rest af Brændevin, fremover,

saa at den faldt ned paa Isen omtrent ved Hovedet af 6te Vidnes

Hest, hvorfra den gled henved Isen til den blev liggende paa siden

af 5te Vidnes Slæde, hvor den blev optaget af 5te Vidne. Tiltalte kaste-

de Flasken paa den anførte maade, fordi den var tom, og sagde

Tiltalte, at det derfor ikke var værdt at kjøre længre

paa Flasken, idet han kastede den, Videre forklarer Vidnet, at

han ikke saa, at der blev kastet Sne af nogen anden end 4de Vidne. Han

saa ikke, at der blev kastet Kjæx, og heller ikke, at der blev kastet no-

gen Flaske ved anden Lejlighed, end da Tiltalte som meldt

kastede den for Brændevin tømte Flaske. Foruden denne Flaske

havde man med en Hel-Flaske med Svensk Banko, hvilken Flaske

blev liggende i 7de Vidnes Slæde, da den var tømt. Oplæst og vedtaget.

Aktor henstillede til Dommeren at lade 4de Vidne forblive

eedfæstet, da han jo har været tilstede ved den Lejlighed, som

det paatalte Uordener er forøvede og derhos erkjendt, at være Del-

tager i disse, samt henseet til, at hans Vidneprov saavidt skjøn-

nes – ikke indeholder noget væsentlig Moment til Bevis for de Tiltal-

tes Brøde.

1ste, 2det, 3dje, 5te, 6te og 7de Vidne bekræftede derefter

deres forklaringer med Lovens Eed.

Aktor derefter tilførte, at det fremkomne Bevis unægtelig er

svagt i Forhold til hver enkelt af de Tiltalte, især naar hensees

til, at 1ste og 2det og 3dje Vidne ikke har kunnet gjenkjende eller

udpege nogen enkelt, der har deltaget i 4de Vidnes Snekastning, eller

eller forøvet andre Uordener; men da der ikke gives Udsigt til at faa

flere Oplysninger, hvortil Klageren egter Anledning heller ikke har kun-

net give nogen Anvisning, saa maatte Komp. indlade Sagen

til Dom, naturligvis overladende til Retten at afgjøre Spørgsmaa-

let om Bevisets Tilstrækkelighed. Da det synes iøjenfaldende, at de

Tiltaltes Opførsel ved omhandlede Lejlighed har været stridende mod

det Passende og mod god Orden, troede ialdfald Komp. fra sit Standpunkt

som Aktor at burde paastaa, at de to Tiltalte ilægges Mulkt overensstem-

mende med Forelæggelsen og tilpligtes at udrede Lovligt Omkost-

nings......]. Selv paastod han sig tilkjendt Salær for Sagens

udførelse, bemærkende, at han idag ikke her har haft andre

Forretninger at udføre, og at Sessionen har varet i omtrent 5 Timer.

Tiltalte No. 2 og 3 paastod ligesom No. 1 Frifindelse for Politiaktor.

Tiltale og havde ingen af de Tiltalte noget yderligere at anføre.

Eragtet: Sagen optages til Kjendelse eller Dom.

Lagrettet havde paa Tilspørgsel intet at erindre ved For-

handlingerne eller Protokollsførselen.

                          Rætten hævet.

[P. J.  Lund].         Andrias Sønstedahl.      Andreas Holtbraaten.

 

 

 

Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Ekstrarettsprotokoll (SAO/A-10274/F/Fc/Fca/L0013), 1872-1884, folio 326, oppb: Statsarkivet i Oslo.

Permanent sidelenke: http://arkivverket.no/URN:rg_read/40255/347/

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net