Anno 1762 den 7de Juni, blev med efterskrevne 6 u-villige Eedsorne
Laugrettesmænd Jens Svedstad, Christen Hasle, Søren Grøstad, Svend Ruud, Gun-
der Fondingsruud og Bendt Krange, Retten sadt udi Msr Poul Røers opbygte Gryn-
mølle, til Een Taxations Forretnings foretagelse over samme, hvilken er beliggende
paa Gaarden og Dragoun Qvarteret Nedre Røers Ejendeel i Næsoddens Præste-
gield. Poul Røer som selv var nerværende, loed med Procurator Daniel Holst
irettelægge Hans til denne Forretnings erhvervelse udstæde Stevnemaale, af 18de December
1761 og 20de Januari indeværende Aar, som efter paateigningerne, for vedkommende
findes at være Lovlig forkyndt. Derefter producerede Holst Poul Røers egenhendig
underskrivne bereigning over alt hvis dette Møllebrug med deraf dependerende
Dæmninge og Dammer, samt det viidere, har kostet Hannem at opbygge og indreede,
da nu over alt i Complet Stand befindes, og beløbe til den Summa 7918rd. Som
Hand begiærede i denne forrettende Forretning tilføres. Daniel Holst paa Poul
Røers veigne begiærede, det denne Ærede Rett behagelig ville tage i Øyesiun Værkets
Bygninge, Damme, og hvis Viidere derunder Dependere, og samme med Røers
indleverede Reigning Contronlere, samt erfahre, om samme i et og alt sig
rigtig saaleedes forholde, at Mølleværket med dertil henhørende Bygninge,
Boelværk, Dæmninge og Damme findes udi den stand, og kand have kosted den
Capital som Reigningen omformelder. Liigeledes tilgiendegav Røer, det efter
Stevningens formeld, af Ham er formaaed Kongl. Majts Beskikkede Bygmæster
paa Kongsberg, Ole Hansen, at være ved Forretningen tilstæde, som nu og
Persohnlig er nerværende, efterdi Laugrettet, som Bønderfolk ikke kand være
Kyndig om Saa anseelig et Brug og Værk, Desmeer kostbarhed: til at give Deres
udførlige Tanke til kiende som kand være antagelig, for derefter, som bedre og
maatte indhendtes, Hands Declaration om Møllebruget med sine Pertinentier
som ikke kand have kosted langt over den anførte Summa, som Røers Reigning om-
formelder, da Røer Declarere at Samme har kosted Hannem langt meere, si
over de 10000rd, efterdi mange Penge af Ham er udgiven som aldrig er
bleven annamet. For Klokker Joen Larsen Sørbye, der selv var tilstæde mødte
Procurator German, med tilkiendegivende, at Hand vel kunde have adskillige Erup-
tioner mod denne [......] Besigtelse og Taxation, men Hand vil ej betjene
sig siden det kand være Ham liige meget hvorledes Besigtelsen og Taxationen
skeer, for saavidt at Samme ikke kand Decidere den Sag som svæver ved Laugtinget
imellem Røer og Ham; Men paa det Forretningen kand nyde sin Lovlige befordring
og for at forekomme Anke i sin tiid, maatte Hand insinuere dette. 1. finder Hand
af den producerede Hoved Stevning, at en Bygmæster fra Kongsberg, nafnlig Ole
Hansen som nu foregives at være tilstæde skulle have nogen slags Disposition
ved denne Forretning, eller Assistere med Besigtelse og Taxation: men som dette
er en u-ordenlig maade at forfremme Besigtelse og Taxation paa, saa maatte Klok-
keren og nu excipere derimod, thi ved alle Besigtelser og Taxationer tilkommer sø-
ge Administrationer efter loven, uden Sorenskriver og de Laugrættesmænd som
af Øvrigheden er Antagne og Eedfæstede, saaledes kan Lovens 1 Bogs 7 Capitel 6 articl. heraf
Flyde, at Bygmæster Ole Hansen maae være hvem Hand vil, og om Hand end af
Hands Majst er Andtagen til Bygmæster paa Kongsberg eller andre Stæde, saa er
Hand dog ikke Hiemlet til paa dette Stæd eller udi denne Juridiction at Administrere
nogen rett, fuldføre nogen Besigtelse eller fastsætte nogen Taxation paa noget
af det tilstevnte, som kand Concervere Tvistighed, der Angelder Klokkeren.
Derfore paastaaes nu at denne Bygmæster maae paalægges Scilensium
til at endtholde sig fra denne Forretning, saaledes at hand under dens Forhand-
ling, ikke inprinteri Laugrettet noget om det som tilkommer dem, efter
Loven, at forrette, enten i henseende til Besigtelse eller Taxation, da saadant allene
er ulovlig paastevnt og prepareret. For det 2det. Maatte Comparenten liigesaa
excipere imod, at den producerede Hr. Røers Reigning antages til samme tiide
denne Besigtelse, thi sligt er ikke paastevnt, og bereigningen som ubevis-
lig, benægtes af Joen Sørbye. Denne maade at fremlægge Reigning paa
at bekostninger som skal Taxeres, er ellers Lovstridig, efterdi saadant ikkun
tjene til at forføre et Laugrette imod Deres Eed, til at biefalde een Reig-
ning, som i sig selv ikke kand være Rigtig, thi paa hvilke maade Taxations-
mænd lættelig kand forføres, liigesaa fuldt som Een Part lagde Dem ord
i Munden til at Ansætte hvad Hand vilde have bBesigtiged og Taxeret.
Som i begge deele da er Laugrettes egen Reigning, paastaaer og nu, om
Forretningen nyde sin fremgang, at begge deele maae skee ved Laugrettet
og uden at de skal forføres enten ved Bygmæster Hansen, eller Sr. Røers
Reigning. Forøvrigt ville Joen Sørbye have sig forbeholden Hands Reflec-
tioner over denne Forretning, med de exceptioner Hand kand finde
fornøden at fremsætte, men paa nerværende tiid, eller paa de Stæde hvor
Forretningen kand fremkomme. Holst sagde, det Sr. Røers intet Andet
Formoder, end, effter Hands stevnemaals formeld, at erholde een Erlig
Forretning, til den ende har Han og begiært, i Conformites deraf, først
Rettens beskrivelse, og dernæst Bygmæstern Ole Hansens Declaration, Hvad
saadan Møllemachine med deraf dependerede Pertinentier, som
dette er, koste kand at opbygge og indrette, det første formeener nu
Røer at Retten er pligtig, effter Embeds medfør, at Assistere udi, og det
sidste forhaaber Røer ikke vorde Ham nægted i Forretningen at indtage
Bygmæsterens Declaration og tilraadelse desangaaende, i sæhr det er om
Røers egne Ejendomme og Effecter, Taxationen forlanges, og om-
siider vil ankomme paa Dom, og end meere, da der til et Mecanisck
Værk behøves en Skiønsom Mand, som Hand holder Bygmæsteren for,
hvorom den tilstædeværende Laugrett ikke kand have skiønsomhed, da
dette værk er det Andet her i Norges Riiges indrettede. At bemte Røer, Efter
at Hand først paa Kongsberg har indrette og ladet opbygge een Mølle
Machine, Af værdie 9500rd, Og dette Mølle Brugs bekostninger
langt overgaaer den Summa. Røer vedblev derfor sin forrige
begiæring. German svarede, at de producerede Stevninger viiser
at Sr. Røer intenterede at bruge denne Taxation, til Præjudice for
Joen Sørbye i en Laugtingssag, og derfor er Joen Sørby Hiemlet
til at fremsette sine Exceptioner, uagted Møllebruget kand være Sr.
Røers Eiendom, som Vandfaldet dertil dog ikke bliver, siden Joen Sørbye
derudi haver Eiendom. Liigesom da Exceptionerne hiemlet er fremsadt,
forhaabes og at de Reflecteres, saaleedes at Bygmæster Hansen Demitte-
res fra den velvillighed Sr. Røer kand vente sig af Ham, saavelsom og
at den producerede og fortiilig fremlagde Reigning, forkastes og bliver
ubrugt, indtil den i sin tiid kand blive allene tilføiet Acten. For
resten kand de Meriter Sr. Røer paaberaaber sig at have givet i henseende
til Møllebrug, ikke vedkomme denne Besigtelse, da det kand være Ham
nok, at Hand for sit ommelte solgte brug, har havet goed betahling, men
dette Brug, som nu handles om, kand ikke sættes i saa høi Priis for
sin nødvændighed, efterdi Mand liigesaa beqvemmelig paa andre Stæder
og ved Christiania, kand faae sit Gods formalt, og derfore maae
sligt ikke blive noget Argumente, enten til dette Brugs forhøielse udi
Brugen, eller til Præjudice for Joen Sørbye. Holst begiærede Forret-
ningen Fremmet, og holt uformoden at svare noget til Sr. Germans
tilførte. Efter paaraabelse mødte ingen fleere af de indstevnte
end de som sig anmeldet haver. Laugrettet toeg derpaa Møllebruget
udi Øyesiun, og befandt: Een Bygning af 3de Etagier Bindingsværk, Klæd
med Bord, hvorudi var adskillige indretninger som nødvendige til Møllens
drift og gang, samt 4re par store Qvern steene, item een gandske nye Floer
Sigte, og andre grovere dito, samt 12 store og smaae hiuel, foruden Vandhiulet.
Alt vel Conditioneret og i brugbar stand, dereffter Laugrettet forføiede sig
til Een, en Fierdedeel Miil fra dette Mølle Huus, paa gaarden Røer Eiendeele
af Reqvirenten Poul Røer oprettet Atholds dam, Opbygt af Hannem fra
grunden af, med steene. Hvilken liigeleedes var i god stand. Saa befandt
de og Render eller Carmerne at være brugbahrt. Den af Poul Røer frem-
stillede Bygmæster Ole Hansen, blev dereffter overleveret Mr. Røers indleverede
Reigning, hvilken Hand igiennemlæste, og dereffter Declarerede, det Hand
som fra Barnsben har været opvandt ved sliige og andre bygningers opret-
ning, derfore, som Kongl. Bestaltet Bygmæster ved Kongsberg Sølv værk, Sand-
færdig kand tilstaae og bevidne, at Hand, ved Efftersiun, har befundet
denne Mr. Poul Røers Gryn Mølle med sine Dammer og Dæmninger,
i alle maader at være saa vel indrettet og Opbygt, som nogen Stæds
kand være at finde, Liige som Hand og maae tilstaae, det Samme
ingenlunde for mindre kunde være indrettet og Opsadt, end den
af Mr. Røer forfattede og Ham anviiste Reigning indholde, tvertimod
Anseer Hand samme Bekostning alt for Ringe at være Anført. German
i anleedning af Rettens beskrivelse, og Sr. Hansens Taxation, Anmelte
at det vel vil være fornøden, at her af Laugrettet, først skiønnes og ansættes
hvad Sorter her paa denne saakaldede Mølle Machine kand formales,
og om der kand blive af Alle Sorter Korn vahre, Gryn og Meehl tillige,
samt at de dernæst, sætte Priis paa dette Møllebrug. Men i henseende
til den Taxt Ole Hansen derpaa har sadt maatte Joen Sørbye benægte
Rigtigheden af sammes beløb, saa længe det ikke Lovligen beviises, og for Resten
har Ole Hansen, som Joen Sørbye ikke kiender, været uhiemlet og
uberettiged til at møde ved denne Forretning og fastsætte nogen
Taxt, da hand dermed har skreett uden for det Hand er beskikket til, saa
længe Hand ikke kand beviise, af Hands Majestet at være Anordnet til
at Ansætte Vurdering paa Folks Ejendommer, eller de Stæder som er
Tviseie, og Decision underkasted igiennem Retten, Viidere vil Joen
Sørbye ei paa dette Stæd udlade sig, men Hand vil Borge Røer og Hansen
samme, indtil Forretningen kommer paa det Stæd, hvor Hands ind-
siigelse og Anke herom kand blive Decideret. Holst forbeholdt paa
Sr. Germans tilførte, Sr. Røer Rett til tiid og Stæd hvor Sagen til Doms
skal tracteres, og nu for Tiiden begiærede det passerede beskreven, samt
renuncerede paa Viidere behandling, effter de producerede Stevnes-
maale.
#
Kildeinformasjon: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 40, folie 282,
http://arkivverket.no/URN:rg_read/29969/286/
