En fornøyelig historie fra 1754 hvor Asle Pedersen fra plassen
Skoklefaldstrand møtte bonden Hans Eriksen Flateby på Solberg.
Møtet endte med at Asle beit nesa av Hans Flateby som på sin
side hugg Asle i armen med en øks.
Tingbok for Follo 1754: A 39, f. 333, 356, 377b, 384.
[f. 333:]
Slotz Fogden Søren Røed i rætte lagde et skriftlig stevnemaal dateret 28 januari
næst afvigt, hvorved Hans Erichsen Fladebye og Asle Pedersen begge af Næsoddens
præstegield for med hinanden hafte clammerje er indkalden til at lide dom med mere
efter stevnemaalets viidere indhold. Stevnings vidnerne Halvor Larsen Grimoe med
Svend Ruud og Gunder Grøstad afhiemblede varselens lovlig forlkyndelse, efter deres
paaskrift. Vederpartene var tilstæde, saa og comparerede efter lovlig paaraa
belse samtlig vidnerne undtagen Hartvig Rugge og Joen Klokker. Hvorpaa for de
sidste nemlig de mødende vidner eedens forklaring af lovbogen lydelig blev op
læst med formaning til sandheds udsiigende, og efter at eenhver i særdeleshed cor
porlig eed havde avlagt, fremstoed: 1. Niels Hansen Hockoldt der forklarede
at nye aars aften om formiddagen var hand med flere til skrifte ved Næsoddens
Kiercke, og samme tiid kom Hans Erichsen Fladebye til præstegaarden for at lade
forbinde een skade af Hartvig Rugge som hand sagde at Asle Pedersen Schochlefald
stranden havde tilføyed ham paa næsen, bemelte Hans Fladebye saae me
get ilde ud paa omrørte hands næse, saa var hand og blodig paa sine klæ
der, dette var alt provet vidste sagen til oplysning. 2. Haagen Jørgensen
som i et og alt var enstemmig med forrige vidne, og var nærværende ved kier
ken i samme ærende som hand. 3. Aslach Sandager at dagen før nye aars
[f. 333b:]
dag mødte hand Hans Fladebye paa Soelberg engen, og som hand saa elendig blod
ed i andsigted, der og paa sneen fandtes meget blod, sagde comparenten til ham: Gud
bevare os hvor har du faaed den skade, hvortil Hans Fladebye svarede: det haver
ieg faaed af Asle Schochlefald stranden, hand mødte mig her paa vejen og haver
bidt min næse af mig, i midler tiid denne tale passerede, raabte folckene paa
Soelberg efter deponenten, og Hans Fladebye spænte hæsten fra een veede stok
hvormed hand havde taget over bemelte eng, og foer til Præstegaarden for at
lade sig forbinde, da hand indkom i stuen stoed Asle paa gulvet og loed
forbinde sin arm, som han sagde at Hans Fladebye havde hugget, da de var
sammen paa engen, hvortil vidnet replicerede: og Hans Fladebye beskylder dig
at du haver bidt hands næse af, hvorpaa svarede Asle Schochlefald stranden
nei ieg haver knibet næsen af ham, disse ord hørte ikke alleeniste provet
men endog Halvor Knudsen med hands hustru Ragnild Pedersdatter som beboer
gaarden. Een eller toe dage efter nye aars dag foer deponenten samme vei over
Soelberg engen, da enkens sønner paa Toug fandt støkket af Hans Fladebyes
næse, men hvor de giorde af det var hand u vidende. 4. Torger Poulsen Fla
debye, der følgelig stevnemaalets indhold ikkun vidste dette til sagens oplys
ning: at Asle Pedersen Schochlefald stranden, efter at slagsmaalet skal vært pas
seret paa Soelberg engen, har sagt til hannem: ieg tog næsen af Hans Fladebye,
men hvad stæd sliige ord passerede erindrede vidnet ikke. Af den skade Hans Fla
debye har faaed paa næsen som er stor er hand skiemmed og skammelig lydet. 5. Hal
vor Thoresen opholdende sig i Schochlefald stranden hos Asle Pedersen, hvilke
sagde: at dagen før nyt aars dag mod aften sidstleden kom Asle Pedersen til
ham hos Torger Fladebye, begiærende hand skulde følge ham hiem, hvilket skee
de, og da de kom ind i stuen paa Schochlefald stranden saae vidnet, at
Asle Pedersen havde et saare paa sin vænstre arm omtrent ¼ qvarter langt
som han beskyldte Hans Fladebye for at have giort, viidere vidste hand ikke.
6. Hartvig Christensen Oxevald vidnede: at den 2 Januarij kom hand til Scho
chlefald stranden for første gang at forbinde et saaer Asle Pedersen der boede
havde paa sin vænstre arm, samme saaer sagde Asle at Hans Fladebye havde til
føyed ham med en smal øxe og af comparenten nu uden lyde er læget.
7. Bernt Halvorsen Som forklarede: at omtrent ved middags tiider den 31
decembr kom et lidet barn ind i stuen paa Soelberg med siigende at der var
nogen i clammerie sammen paa engen ved gaarden, hvorpaa provet tilligemed
hands søster Ingeborg Halvorsdatter gik ud paa gaarden hvor de saae at Hans
Fladebye og Asle Pedersen Schochlefald stranden droges sammen, først laae de
paa marken men siden kom de op igien paa benene, da deponenten tye
delig blev vahr, det Hans Fladebye med en smal øxe hug Asle Pedersen
som vigede fra hannem, i den den vænstre arm, siden derefter kom Asle
Pedersen ind i Soelberg stuen, hvor hand blev forbunden af søsteren og vid
nets stif moder Ragnhild Pedersdatter, ved samme lejlighed tilstoed Asle at have
revet næsen af Hans Fladebye, til vederlaug for det hug hand gav samme.
Actor begiærede vidnet tilspurt: 1: Hvor vidt stædet som clammeried skeede
kunde være fra husene paa Soelberg. Thi et steenkast. 2: Hvor man
ge gange Asle Pedersen og Hans Fladebye var sammen paa engen. Thi hand hen
holdt sig til sit forrige. 3: Om vidnet kunde see hvem af disse clammerende
slog til hinanden først: Hand ved ikke viidere end forklaret ere.
[f. 334]
4: Da den skade skeede paa begge clammerende, om vidnet kunde
see at saadant blev giort enten føer eller efter de havde været omkuld paa
marken med hin anden: Efter at hugget af Hans Fladebye var skeed, er
indrede hand sig kun at de trættende faldt paa hin anden i sneen, da Hans
Fladebye laae ovenpaa Asle Pedersen. 5: Erindrede i vidnet har sagt, at Hans
Fladebye kiørte til Soelberg med Asle Pedersens hæst, da det omprovede var pas
seret, om hand nemlig vidnet da hørte af hvad aarsage saadant kunde skee:
Da Hans Fladebye kom frem til gaarden fra Soelberg engen med Asles hæst
sagde hand ikke noget, uden disse ord: see hvorleedes ieg er bleseuret af Asle
Pedersen. 6: Om vidnet kand see og skiønne at Hans Fladebye paa det til
føyede saaer og bidt paa næsen haver nogen men og kiendelig lyde: Jo
underdeelen af samme er tagget og skiemmelig lydet saaer. 8. Ingeborg Halvor
sdatter som efter nøyeste examination aflagde samme provmaal som hendes broder Bernt Hal
vorsen, allene med den forskield, det hun ikke hørte at Asle Pedersen tilstod at
have bidt eller revet næsen af Hans Fladebye. og 9: Halvor Knudsen Soel
berg, som godvillig mødende, hvilken ej vidste viidere af det paastevnte slags
maal, end at Hans Fladebye og Asle Pedersen der er hands svoger, dagen føer
nye aars dag sidst afvigt kom ind i hands beboede huus paa Soelberg begge
blodige, den første sagde: her seer I hvorledes ieg er beskadiget af Asle Pe
dersen, hvortil ikke Asle svarede noget, og den sidste blev forbunden af
deponentens kone, Asle havde et hug i den vænstre arm og Hans Fladebye
skade i næsen, som endnu kiendelig kand sees at være stor og ham til meen og
lyde. Actor begiærede laugdag for de 2de udeblevne vidner. Eragted.
Lovlig indstevnte og udeblevne vidner Hartvig Rugge og Joen Klokker, fore
legges under Faldsmaals Straf, at indfinde sig til sage ting for Aas
og Næsoddens Præstegielder, hvor og naar det faldendes vorder.
[f. 356]
Slotz Fogden Sr. Søren Røed æskede justitz sagen i rætte contra Hans Erichsen Fladebye
og Asle Pedersen for med hin anden hafte clammerie, hvorudi hand producerede rettens laugdag, der
efter paateigning findes vedkommende louglig at være forkyndt. Efter paaraabelse comparerede
vidnerne, for hvilke eedens forklaring af lov bogen tydelig blev oplæst, med formaning til sandheds
udsiigende, da der efter paa eeds afleggelse 10de vidne først fremstoed Hartvig Rugge og forklarede, at den
31te december sidstleden om eftermiddagen, kom Hans Fladebye til Næsoddens Præstegaard med et tøi klæde for
næsen, beordende at proved vilde forbinde hands skade som Asle Pedersen, efter siigende af ham
havde giort, der og skeede, med denne skade paa næsen har Hans Fladebye kiendelig lyde,
og dette var alt hvad comparenten vidste sagen til oplysning. dernæst 11te Joen Larsen Klok
ker, der giorde denne udsagn: at den 31 december sidst afvigt om aftenen kom hand til Schochle
fald stranden hvor Asle Pedersen boer, hvilken laae paa sængen siigende: at være huggen i den
vænstre arm af Hans Fladebye og tillige viiste hannem skaden, der vidnet dog ikke kunde
beskrive, viidere vidste hand ikke. Slotz Fogden begiærede, at Hans Fladebye og Asle Pedersen
som overværende, vilde tilkiennegive, hvad de i sagen og med vidnerne havde at forestille,
hvorpaa den sidste allene hendskiød sig til loven, men den første sagde at her til dagens oplys
ning behøves de vidner ført, som haver hørt hvorledes Asle Pedersen forhen haver trued og undsagt
ham. I andledning heraf, begiærer Slotz Fogden dagens andstedt til høst tinget: Opsadt.
Dagen beror efter forlangede, til først faldende verendelige høste sage ting for Aas og Næs
odden Præstegielder.
[f. 377b]
Kongelig Maysts. Slotz Foged Sr. Søren Røed æskede justitz sagen i rette contra Hans Flade
bye og Asle Pedersen, hvorunder hand producerede sit udstæde continuations stevnemaal af
26de Octob. 1754. Stevnings vidnerne Halvor Larsen Grimoe og Even Løes eed fæstede varselens loug
lige forkyndelse efter deres paaskrift. Efter paaraabelse comparerede de indstevnte vidne
parter og vidner, For hvilket sidste eedens forklaring af lov bogen tydelig blev oplæst med
formaning til sandheds ud siegende, hvorefter fremstod dragon Søren Albretsen aflaged
eed og provede: at een eller toe dage føre slagsmålet skeede imellem Hans Fladebye og As
le Pedersen, hørte hand i den sidstes Huus, at Asle Pedersen i overværelse af adskillige folk
sagde disse ord: Hans Fladebye haver skiældet mig for een kiæltring, men træffer ieg ham
paa det stæd ieg vil, skal ieg give ham kiæltring, viidere vidste hand ikke sagen til oplys
ning. Samt Halvor Thoresen, der under sin forhend i denne sag aflagde corporlig eed
declarerede sig aldeles ikke at være mere viidende sagen til oplysning end hvad hand til
forn har proved om slagsmaalet mellem Asle Pedersen og Hans Fladebye. Actor der maatte
fornemme at de i dag afhørte 2de vidner ikke har kundet forklare noget sagen til oplys
ning, end skiønt samme efter Hans Fladebyes forlangende ere indkaldede, referede sig til
de forrige vidners udsigende, og paastoed dom saavel over andgiveren Hans Fladebye
som den sigtede Asle Pedersen, begge efter fortjeneste følgelig lovens bydende. Asle Pe
dersen og Hans Fladebye hafde ikke noget til deres frelse sagen at tilføre, hvorefter samme
blev optagen til Doms.
[f. 384]
Udi sagen Slotz Fogden Sr. Røed har indstevnt imod Hans
Fladebye og Asle Pedersen, blev paa denne maade
DØMT:
Ved stevnemaal af sidstleden 28. January haver Slotz Fogden
[f. 384b]
Sr. Søren Røed paa Justitiens vegne, andlagt sag imod Hans Erich
sen Fladebye og Asle Pedersen Schochlefald Stranden til bøeders udredel
se, for deres paa gaarden Soelbergs Eiendeele udi Næsoddens Præstegield
den 31de december afvigte aar 1753 imellom hinanden forøvede slags
maal, og derom lader afhøre eendeel vidner, af hvilke, som u
imodsagt i særdeleshed forklare, Aslach Sandager: det Asle Scho
chlefald stranden bemelte tiid paa gaarden Soelberg i hands og fleres
nærværelse tilstoed, at have knibet næsen af Hans Fladebye, samt
at een eller toe dage derefter fandt Enkens sønner paa Toug støk
ket af Hans Fladebyes næse, Torger Poulsen Fladebye, at Asle
Pedersen Schochlefald stranden, efter slagmaalet, har sagt til hannem:
jeg toeg næsen af Hans Fladebye, item det Hans Fladebye af
skaden paa næsen, der er stor, er skiemmet og skammelig lydet,
Bærnt Halvorsen og Ingeborg Halvorsdatter, at de, et steen kast nærværende
fra stædet hvor det paastevnte slagsmaal passerede, saae Hans Flade
bye med een smal øxe hug Asle Pedersen som vigede fra hannem, i den
vænstre arm, saa og, at Hans Fladebyes tilføyede skade paa næ
sen er kiendelig lyde, efterdi underdeelen af samme er taget og
skammelig lydet skev, hvorfor berørte Bærnt Halvorsen siiger, at
Asle Pedersen, da hand efter clammeriet kom ind i Soelberg Stuen og
loed sig forbinde, vedgik, at have revet næsen af Hans Fladebye
til vederlaug for det hug hand gav ham, Halvor Knudsen Soel
berg, at Hans Fladebye og Asle Pedersen, overstaaende tiid, kom
ind i hands stue paa Soelberg, begge blodige, den sidste hafde et
hug i den vænstre arm og den første skade i næsen, hvilken
gierning hand tillagde Asle, der ednu kand sees at være skev samt
ham til meen og Lyde, endelig Hartvig Rugge: at Hans
Fladebye ved den paa næsen tilføyede skade har faaed kiende
lig lyde. Da den hendseende og efter saadan sagens beskaffenhed
kiendes og avsiiges for rætt: Det Hans Erichsen Fladebye, der
følgelig vidnernes udsiigende, i den vænstre arm har hugget Asle Peder
sen Schochlefald stranden, bør herfor, efter lovens 6. bogs 7 capitels
3de articul, bøede tvende sex lod sølv eller nie rixdahler, og
Asle Pedersen Schochlefald stranden, som den der haver revet
et støkke af Hans Fladebyes næse saa den stander vrang og, samt
paa grund af sidst alligerede capitels 7 articul, i liige maade bør bøede
halv mandsboed tvende nie lod sølv, eller tretten rixdahler og førgetiu
ge og aatte skilling, liigesom og Hans Erichsen Fladebye her
forudent gives regres med louglig omgang, for lyder og skader paa
hands næse, at søge opretning hos Asle Pedersen Schochlefald stran
den, saaleedes som den efterfølgende 11te articul indeholder. Det i
dømte fuldbyrdes femten dage efter denne doms forlydende, og
alt under nam og execution.
(slutt)
