En sak fra 1743 hvor først soldaten Aslak Aslaksen på en voldsom måte forsøkte å komme inn i huset til eieren av Grisebu, Simen Rasmussen, mens han var en tur i Drøbak.
Simen Rasmussens kone var hjemme og ble skremt av dette. Etter dette hadde
så Rasmussen beordret sin husmann Ole Eriksen og tjenestedrengen Thore Syversen
om å pryle Aslak Aslaksen, noe som også skjedde da de pusset en hund på ham og
slo ham med stokker. Dette skjedde i en plass som ble kalt for Grisebuberget, og
denne saken er det eneste stedet denne plassen er nevnt ved navn.
Saken ender uten noen domsavsigelse, årsaken kan være at det ble ordnet opp
utenfor rettsapparatet, men mest trolig fordi Simen Rasmussen døde før saken var
ferdig behandlet.
Tingbok for Follo: A 38, f. 257b (1743).
Procurator Smit paa procurator Kyns vegne, som fuldmægtig for Simen Ras
musen Griseboe fremlagde en skriftlig stevning av dato 1 juli 1743 til vidners
førelse imod soldat Aslack Aslacksen av denne indholdt stevnings vidnerne
Søren Hokholt og Niels Toresen Storrud avhiemlede stevnemaalets louglige
forkyndelse efter deris paaskrift. Vederparten Aslack Aslack
sen tillige med de 2de indstevnte vidner Ragnild Hansd: og Vebiørn
Giøfield, og Anne Oles. mødte efter paaraabelse. Smit begiærede
[f. 258]
de mødende vidner avhørt: hvor efter da fremstoed de indstevnte vid
ner Vebiørn Giøfield, Anne Oles samt Ragnild Hansdatter, for hvilke
av laugbogen blev oplæst edens forklaring, med alvorlig formaning til sand
heds udsigende, der paa efter eeds avleggelse giorde første vidne Vebiørn Giøe
field følgende udsagn, at ongefæhr for en maanet siden eller meere, kom
hand tillige med Aslack Aslacksen roendes i en baad fra Hethol til Grisebue
og da de der andkom gick hand ind i stuen, til konen i huuset tillige med
Aslack og andre som medfuldte, og da de der samtl. havde væred en liden stund
gick vær hiem til sit, undtagen vidned som blev tilbage i stuen hos Simen
Rasmusens hustrue, som allene var i huuset, og som hand en liden stund haf
de taled med hende, kom indstevnte soldat Aslack Aslacksen igien tilbage
ongefær ved klocke 10 eller 11 slet om aftenen, raabende paa Tore og Johannes
at de skulle oplucke døren for hannem, som da var tillugte, og som en pige
derpaa svarede hannem at de icke vare tilstæde men i Drøback med deres husbond
og hun icke vilde lucke op, løb hand av yderste magt mod døren, ligesom hand ville
giøre indbrud og endskiønt konen i huset. Simen Rasmusens hustrue bad han
nem at skiøtte sig selv og gaae bort, mange gange, blev hand dog ved at
spende og larme paa døren, ligesom hand ville giøre indbrud, saa gik hand
og til et vindue, hvor paa hand larmede med henderne men dog icke sloeg
det synder, der efter som hand saaleedes hafte larmed en goed stund, gick hand
bort, og vidned der paa hiem til sit huus forføyede sig, uden at vide, hvad
videre passerede: Paa Smits spørsmaal forklarede vidned at hand veed, det Simen
Rasmusens kone ved denne hendelse og overfald paa sit huus, blev meeget for
skrecket. Parterne havde dette vidne icke noged meere at tilspørge, thi blev hand
fra retten dimmitteret. Andet vidne Anne Pedersdatter Ole Ericksen huusmand
paa Grisebo ejendeele, hans hustru, fremstoed og giorde i et og alt samme
udsagn og bekiendelse som Vebiørn Giøfield forklared haver, saa vit den sigte
de Aslack Aslacksens forøvede adfær i Simen Rasmusens huus betræffer, og som
hun icke viste meere til sagens oplysning, saa blev hun efter parternes forlan
gende fra retten bortviist. Endelig avlagt 3de vidnesbyrd Ragnild Hansdatter
sit provsmaal, som i et og alt over eenstemmede med forrige vidnes udsagn
om Aslack Aslacksens forøvede adfær, med dette tillæg, at det var hende som hand
raabt paa skulle lucke hannem ind og brugte skielsord imod. Parterne havde
dette vidne icke videre at tilspørge: hvor for hun blev avvist. Smit der efter begiærede
dette passerede beskreven under vedbørlig bekræftning, som retten bevilgede:
#
Hr. Lieutenant Stub som anbefaled av Regimentetes Chef Hr. General Major
Wouart fremstillede sig for retten og gav til kiende at hand ved Sergiant
Petter Berger og de 2de soldatter Svend Christophersen Kaj samt Hans Nielsen
Kopperud, louglig har ladet indstevne med 14 dages kald og varsel bor
germanden Simen Rasmusen Griseboe til at andhøre soldat Aslack Aslack
sens førende vidner, andgaaende hans til regimentet indgivne klages u
rigtighed, ligesaa var og indstevnt at andhøre disse agtende vidner, Ce:
Ole Ericksen og Tore Siversen, som vidner var indkaldet Anne Peders
datter og Anne Sørensdater, samt Marthe Olsdatter og soldat Christen
Arnesen og Christopher Christensen, og det under kaldsmaals straf og
lidelse.Stevningsvidnerne Svend Christophersen Kaj og Hans Nielsen Koppe
rud, avhiemlede stevnemaaletz louglige forkyndelse, saaledes som for ham
melt er. Procurator Smit som fuldmægtig for Simen Rasmusen mødte for
retten og protesterede imod hvis hand blive forklaret av de agtede vidner
som hannem uvedkommende, og reserverede sin rett i alle louglige til
fælde: efter paaraabelse indfandt sig allene av de andre indstevnte, følen
de vidner, Sc: Christopher Christensen, Marthe Olsdatter og Anne Sørensdatter, hvilke
vidneer Stub begiærede eedfæstede og avhørt. For disse vidner blev av lovbogen
oplæst eeden forklaring med formaning til sandheds vedstaaelse, hvor efter
at de samtl: hafde avlagt saligheds eed: først fremstoed Christopher Chri
stensen boende i pladsen Hethol, som avlagde følgende vidnesbyrd, at dagen
efter at Aslack Aslacksen, aftens tid tilforne hafte giort larm paa Grise
boe efter sigende, kom hand til gaarden Digeerud av en hendelse, da manden
sammestædz sagde til ham kom og see hvor Aslack er slagen paa Berget
i aftes av Ole Ericksen og Tore Siversens tieniste drenge, hvilcked hand
og giorde, og da saa vidnet, at Aslack hafde 2de blaae streger paa den høyre
axsel, siuntes at være slaget med en stock, og et slaug mit paa det højre
skinne been, der iligemaade syndtes at være slaged med en stør eller kiep
[f. 258b]
dette er alt sagde deponenten i hvad hand i denne sag er vidende, hvorfor hand
efter parternes paastand blev demitteret. 2det vidne Anne Sørensdatter tie
nende paa gaarden Holdt, forklarede, at ungefæhr for en 6 a 7 uger siden om
en løverdags aften er det tildraget sig, at soldat Aslack Aslacksen efter at
der hafde vært allarm paa Griseboe, indkom i husmandspladsen Griseboeber
get kaldet, hvor vidned dend tid opholdt sig, og som hand en liden stund der
hafde siddet paa en krack, kom indgaaende av døren Tore Siversen der
tiener Simen Rasmusen Griseboe og Ole Ericksen huusmand paa Grise
boe ejendeeler, hvilcke uden nogen foregaaende tale sprang til og tog A
slack Aslacksen, sloeg ham mod jorden og hissede en med sig havende band
hunn paa ham, der efter tragte hannem av stuen og sloeg hannem i mar
ken uden for døren, og da saae vidned at Ole Ericksen toeg en stør fra
Aslack og der med sloeg hannem paa kroppen, men vor det var, erindre
de vidnet sig icke, videre var hende icke bekiendt, hvorledes det siiden til
gick, da de skiltes fra hver andre, efterdj de gick bort og hun lagde sig til
hvile, der efter da parterne icke videre hafte dette vidne at tilspørge
fremstoed det 3de og sidste mødende vidne Marthe Olsdatter værende
hos sin fader Ole Agnor, som giorde udsagn i alt over eenstemmen
de med næst forrige vidnes provsmaal, med dette tillæg, at hun hørte, det
Ole Ericksen og Tore Siversen sagde til huusfolckene i huuset, det Simen
Rasmusen Griseboe hafde gived dennem ordre at prygle og hisse hunden
paa Aslack Aslacksen. Smit benægtede det sidste vidnes udsigende, for saa
vit Simen Rasmusen betreffer. Hr. Lieut. Stub begiærede sagen opsat til
høste tinged med forleggelse til de udeblevne vidner og parter. Eragted
louglig indstevnte og udeblevne vidner nemlig Anne Pedersdatter og
soldat Christen Arnesen, forelegges her med under kaldsmaals straf at møde
paa førstholdende almindelige høst sage ting for Aas præstegield til vid
nesbyrds aflæg i denne sag. Til samme tid lougdag gives Ole Erick
sen og Tore Siversen, om de ved de øfrige vidners førelse, noged agter
at indvende.
(slutt)
