De to soldatene Ole Tharaldsen og Ole Eriksen fra Christiania var pågrepet
og siktet for flere tyverier. De hadde også vært på Nesodden og stjålet ved
fra Aslak Sørby. Teksten nedenfor er et såkalt tingsvidne hvor det ble inn-
hentet vitneprov for videre bruk i rettssaker. Det er en fornøyelig historie
om hvordan Nesoddingene oppsporet tyvene og ordnet det hele på sitt vis:
Aar 1788 den 7 julii blev rettten til eftermeldte
tingsvidnesags videre behandling sadt og administreret
udi Christiania bye tinghuus, i overværelse af behørig
laugret.
Hvorda!
Underfogden Kaal iretteæskede tingsvidnesagen mod solda-
terne Ole Tharaldsen og Ole Erichsen, og derudi fremstillede
til vitnesbyrds aflæg 2de mænd af Næsodden, hvilke efter Slots-
fogden Justitsraad Bukiers foranstaltning ere til den ende hid ind
beordrede nemlig: Aslach Sørbye og Anders Solberg, foruden, saa
mange fleere af de her i byen hiemmehørende vidner som har vært
at opspørge eller for tiiden ere tilstæde. Efter regimentets
foranstaltning mødte persohnlig for retten begge soldaterne Ole Tharald-
sen og Ole Erichsen, og indfandt sig paa regimentets vegne
Hr. Liutenant v: Wibe. For de fremstillede vidner blev eedens
forklaring af lovbogen oplæst og formaned til sandheds udsigelse,
hvorefter de aflagde corporlig eed at vidne sandhed i denne sag.
Fremstoed som 27de vidne Aslach Sørbye som forklarede at saavidt han
kan erindre midtsommers nu 3 aar siden, havde han staaende en
deel brændeveed ved søekanten paa Næsodden, hvoraf 2de mænd sam-
mestæds den eene nemlig Lars Kirchevigen, hvilken siden er flyttet fra
stædet, og den andre navnlig Hans Røhr, hvilken er og i lang tiid
har vært sængeliggende, en dag berettede ham, at endeel [var?] bleven
bortstiaalen, og at de om natten paa fiorden hid indad havde
mødt Ole Tharaldsen og Ole Erichsen med hver sin baad med brænde-
veed udi, hvorom de havde spurgt dem hvor fra den var kommen
og faaet til svar at de havde hentet den for en her i byen fra
Bondefiorden, men efter denne beretning og da vidnet grand-
givelig kunde see at der havde vært tyvehaand ved hans veed, begav
han sig strax his ind til byen, tilligemed nærværende Anders
Soelberg, for at opsøge tyven. Ved ankomsten til den saa-
kalte Tyveholmen hen hvor pottemager Jver Dahl boer, forespurgte
de sig hos ham om hand havde kiøbt nogen saadan veed, og fik
til giensvar jo. Ole Tharaldsen og Ole Erichsen havde afvigte
nat tilbragt og solgt ham 3 favner, hvilken
veed han øyensaa og da grandgivelig igienjendte, derpaa
begav de sig først hen til Ole Erichsen, hvilken nægtede at
have solgt veed til pottemageren, men dog efter deres
paastand fulgte med dem hen til pottemageren, da han saa
ej heller der ville giøre bekiendelse fulgtes de samtlige
ad hen til Ole Tharaldsen, hvilken saasnart de havde anbragt
deres ærinde og spurgt hvor de havde faaet den veed fra han
og Ole Erichsen havde solgt til pottemageren, spurgte igien
hvad de villle have for veeden, og derpaa fulgte med dem
samtl: hen til pottemageren, hvor de først tilbød at ville
eerlægge sig de penge de havde faaet for veeden og siden
da han og kamerater paastoed desuden betale for deres
reiser, endelig ogsaa beqvemmede sig dertil og betale
for rejseomkostninger til vidnet selv 5te, 4 Rd, men
det holdt saa haardt inden de ville beqvemme sig til det
sidste, at vidnet og hans kamerater vare allerede paa
veyen hid til byen for at anmelde tyveriet, da begge
Oler kaldte dem tilbage og indginge at betale saavel
2 Rd 1 Ort for viidere som 4 Rd for rejseomkostninger, hvilke
penge pottemageren Jver Dahl, i begge Olenes nærværelse
og efter deres forlangende, udbetalte for dem, og dermed
fik sagen sin ende. 28de vidne Anders Solberg
forklarede sig i alt eenstemmig med 27de vidne, baade i
henseende til den af Lars Kirchevigen og Hans Røhr henseende
den omhandlede veed først giorde anmeldelse og hvad der
siden videre imellem begge Olerne og 27de vidne tildrog sig, hvorved
hand fra først til sidst var overværende. Paa Ole Tharaldsens
tilspørgende om han og Ole Erichsen ikke gienge først eller
noget forud for vidnerne og deres kamerater da de ikke i
huuset om handelen kunde komme til rette, og bleve af den-
nem tilbagekaldede, svarede begge vidnerne eenstemmig: nej, de
gik tilvisse tilsammen fra pottemageren af, thi meden, de op-
holdt sig der paastoede de 1Rd til mands og altsaa tilsammen 5 Rd for
reyseomkostninger, men da begge Olerne ikke ville ingaae
det, truede vidnerne og deres kamerater met at gaae til byen
og anmelde tildragelsen, begave sig og til den ende paa veyen, hvor
begge Olerne fulgte dem og derunder bleve de eenige om 4 Rd, gienge
saa tilbage til pottemageren hvor de finge pengene.
Actor begiærede vidnerne tilspurgt: Om de kunde ansee for
muelig eller riimelig hvad begge Olerne under krigsforhøret har
villet paaskyde, nemlig at de ikke havde taget den omhandlede
veed nogen stæds ved stranden paa Næsodden, men faaet den af
en mand, hvilken de der ude paa fiorden skulle have begegnt og
som skulle haft den i sin baad. Svar: Ney det kunde de
hverken ansee for viirkelig eller muelig at de i en baad ude paa
vilde fiorden skulle lægge ene til den anden og bringe veed over.
Høyst riimelig og det derimod at Olerne haver taget denne veed
paa stranden, da det skal have vært omtrent ved midnats-
tiider, at anmælderen begege de eller mødte dem derude paa
fiorden nærmere Næsoddens end byens land.
Videre fremstoed kiøbmand Jens Larsen, skipper Johannes Schou
og lods Hans Hansen, hvilken ligeleedes aflagde corporlig eed at ville
vidne sandhed i denne sag. 29de vidne Jens Larsen, 30te skipper Jo-
hannes Schou, 31te vidne lods Hans Hansen vedbliver deres under
forhøret pag. 18, 25, 23 og 27 samt acten aflagde forklaringer.
Actor anmeldte, et i anleedning af stevnevidnernes anmældelse for-
hen, tilførte: at den under forhøret pag. 3 afhørteMilde Syversdatter og
Hans Gulbrandsen have unddraget sig fra møde for denne ret og hen.-
sludt sig til regimentet, til hvilket Actor altsaa maatte have den
henviist; Maren Andersdatter hvis forklaring findes pag. 7, er reist paa
landet uden at man har kundet faae hendes opholdsstæd opspurgt.
Jørgen Monsen, pag. 14, er indgaaet paa een søerejse. Jens Nielsen
pag. 21 og 23, er imidlertiid ved døden afgangen. Og Anne Erichsdatter
pag. 29 skal imidlertiid i tugthuuset være inddømt. Altsaa
ville hand og kunde hand forsvarlig vel ikke længere opholde dette tingsvidne
saa noget meere som det er uvist naar eller hvor fraværende
kommer tilbage eller hvor de skulle være at antræffe, men
maatte i den stæd nu begiære tingsvidnet sluttet og i vedbørlig
form beskreven meddeelt, som retten bevilgede.
Kildeinformasjon:Oslo fylke, Christiania by, Tingbok A 72, folie 428.
