Anno 1714 d 24 aug: er retten blefven betient paa aastederne
som omtvistes af Skutteruds og Garders opsiddere angaaende et
skougstøcke, som bemelte begge gaarders opsiddere tilegner sig. Her-
ved var tilstedt til rettens betiening efterfølgende laugrettets-
mænd [Hr] Ellef Dahl, Aslack Dahl, Niels Gloslie, Lars Romme-
rud, Amund Gloslie og Hans Øckeren.
Hvor da møtte for retten paa citanten Jngebret Skutte-
ruds vegne Monsr. Hans Bredal og fremlagde en skrift-
lig stefning dat: d 1 aug: 1714 hvormed indstefnt Clemet Gar-
der fordi han nogen tid har besittet sig af det omtvistede skoug-
støcke, og at det skal tilhøre gaarden Skutterud vil han beviise med
efterfølgende prof Mickel Svestad, Niels Skoug, Hans Mien, Mickel
Kaj, Olle Hethoel, Anders Lindebraatte, Olle Gulbiørnrud,
Hans Ørjanstad, Tore Sønstedahl, Claus Løes, Niels og Tosten
Beckensteen, samt Hans Hogholt og Tarald Gullerud, som
har beslaget den last som Clemet Garder for 2de aar siden
har hugget i det omtvistende skoug-støcke. Endelig indstefnt
Tøger Ericksen som landherre til Garder med viidere som stef-
ningen omformelder.
Hvornest Monsr. Bredal begiærede, at hans indstefnte prof maatte
fremkaldes, og derefter aflægge sit vidnesbyrd.
Monsr. Løckst: paa Toger Ericksens vegne sagde, at han stillet
til rettens rettens eragtning om noget uden saadan kand kiendes paa hands
ejendom uden saadan varsel, som lougen lyder udj første
bogs 4 cap. 8 art.
Bredal sagde, at efterdj stefningen beviisligen for Tøger Ericks: d 8 aug:
er forkynt, vil Bredal fornemme, at han siden den tid har haft
leilighed at søge tilsvar i sagen, som og nu ved fuldmegtig frem-
kommer, og som contraparten der er ejere for ¾ deel i gaarden
sagen med contrastefningen paa sin side har indkaldet, vil hand
formode, at Løckst: qvæstion for Hr. Grøn som ickun ejer den fierde-
part i gaarden Garder uden bøxel af retten til udflug-
ter og ophold ej befordes.
Løckst: derimoed svarede, at Tøger Grøn taler ichun paa sin ret
og efterdi lougen udj 1 bogs 9 cap 1 art: forklarer, hvorledes alle
sager bor omgaaes ved varsel, inden noget kand foretages
saa liide som alt andkommer paa rettens ansvar, reser-
verende sig hvad fornemmelse Grøn vederfant til louglig paa-
tale forbeholden, afventende rettens eragtning.
Clemet Garder som er den største ejer i Gaarden Garder, seer nock
derfor, at Tøger Ericksen som ickun ejer en F1 uden bøxel
aldeeles ingen skade paa hans ejendom lider, hvorfor retten fin-
der forsvarlig med sagen videre at forfare.
Hvorpaa fremstoed samtlig profvene, undtagen Hans Mien,
som er siug, og enhver til sandheds vedstaaelse formanet, efter
at eedens forklaring var for dem af lougbogen oplæst.
Derpaa fremkom Mickel Svestad 54 aar gl, som profvede
at medens hans fader bodde paa Skutterud viste hand, at der
var engang ueenighed imellem Skutteruds og Garders opsiddere
fordi Garder vilde gaa ind i engesgaarden paa Skutterud, og der-
for havde hands fader bud efter gl: Hans Braatte, som
ejede den tiid Garder, at han vilde møde ham i skougen, paa det
de kunde ofversee deelestederne, og da de tillige med Hans Kuaas
og Christoffer Skocklefald møttes i skougen gick de lige til hofved-
røisen kaldet Guttulsrøisen, hvor Olle Kaj og møtte, og da
de alle vare der, siger Christoffer Skocklefald her er den rette
røis, hvor 3 mands ejer gaar sammen H: Kaj, Skutterud og Gar-
der. Viidere tilstoed profvet, at ejendeelene imellem
Skutterud og Garder begynder ved Guttulsrøisen og gaaer lige
til Gullerudsrøesen, hvorpaa han hørde ingen ancke siden den
tiid.
Løckst: tilspurde profvet 1 om han veed, at nogen rettens middel
har anlagt eller appbroberet de omprofvede røeser til at være deeleste-
der imellem de nafngifne gaarder. Svarede der var ingen anden end
de han har sagt, og røesene laae der før. 2det om profvet veed
at de nafngivne gl. mænd har besvoret disse røeser til deelesteder. Resp.
hand veed det iche. 3die om han veed at bruget derefter er fult
for Skutterud eller Garder i de sidste 20 aar. Svared. at saa lenge
profvets fader bodde paa Skutterud, var der ingen ancke paa deelet,
[..] Skutterud paa den vestre siide og Garder paa den østre siide af
de herandførte 2de røeser. 4de hvorlenge det er siden hands fader kom
fra Skutterud, og om han veed, hvorledes brugen er fult siden.
Resp. at det er 41 aar siden hands fader kom fra Skutterud, og
veed iche hvorledes bruget er blefven fult siden den tid.
Niels Skoug 63 aar siden profvet ord for ord ligesom hans broder
og kand ej andet svare paa de forindførte spørsmaal.
Mickel Kaj 40 aar gl. profvede, at ungefer for 12 aar siden efter at
han nylig var kommen til Kaj, gick han et ærinde til Garder, og un-
derveis møtte han en mand hed Bertel Dahl, som spurde Mickel
hvordan han lefver, og om Hans Garder iche har vist ham noget
deele, hvortil Mickel svarede nej; siger saa til Mickel, kom hid
pegende paa en steen Korshellen, ieg skal vise dig et
deele, som har været et rigtig deele imellom Skutterud, Kaj og
Garder. Videre sagde han, at han veed iche viidere udi deelet end ef-
ter Bertel Dahls ord, ej heller hvorledes bruget er fult for
Garder og Skutterud.
Olle Hethoel 51 aar gl: profvede, at han for 4 a 5 aar siden hug en
deel huustømmer for Jochum Sueder, som da ejede Skutterud, i det
omtvisteede støcke skoug strax ved Gullerudsrøsen, og medens han
var i skougen, kom Sueder og siger til ham, dette støcke skoug maa
nock ligge til min gaard, siden kom Clemet Garder til profvet
i skougen, og siger, Olle du maa iche hugge for langt op, og da hug profvet
østen for røesen. Viidere sagde profvet, at hands værfader Jens Gar-
der har sagt ham, at der ligger en lang steen sønder for Gulle-
rudsrøsen som er en deelesteen imellem Garder og Skutte-
rud, hviken steen Jens Garder viste profvet.
Løchst: tilsurde profvet 1 om han veed, at det var Skutterud-
skougen, som han hug det omprofvede tømmer for Sueder. Resp.
Sueder sagde at det var Skutteruds skougen, og viidere veed profvet
iche derom. 2det om profvet veed af viedere brug for Skutterud
i den omtvisteede marck. Resp. Han veed det iche, 3die om hands vær-
fader Jens Garder eller nogen anden som vitterlig har be-
soret den omprofvede deelesteen. Resp: Han veed ingen som den
har besoret.
Bredal tilspurde profvet om hans værfader Jens Garder bodde
paa Garder da han udviiste det omprofvede deele. Resp: han bodde
paa den tid paa Garders eyendeeler, men hafde tilforn beboed
Garder 23 aar. 2det om han iche brugte i skougen vester for og
til det omprofvede deele, medens han bodde paa Skutterud.
Resp: Han hug alleene 6 tylter tømmer de 4 aar som han brugte
Skutterud, og det hug han i deelet, som og Clemet Garder for
retten self tilstoed.
Løchst: tilspurde profvet om iche Clemet Garder merket sam-
me tømmer for profvet, for at skulde tage det fra ham; fordi
han haffde hugget for langt og ind paa Garderskougen, mens
som Clemet Garder siden eftertenckte profvets fatigdom, loed
ham beholde sin hugst. Resp: At Clemet merket tømmeret, men
sagde det var synd at tage det fra ham, hvorfor og profvet beholt
det, og siger profvet, at tømmeret laa i skougen 8 uger førend
han kiørte det bort, ogsaa landherre Ingebret Beckensteen
gaf ham lof dertil. Paa tilspørgende tilstoed profvet, at det
er 3 aar siden han fløttede fra Skutterud.
Anders Lindebraatten 60 aar gl: sagde at han ved intet
om deelet eller brug at sige.
Olle Gulbiørnrud 54 aar gl: profvede, at han for 20 aar siden hørte
hans fader sige, at den har ligget under ejendeelen til Skutterud
viidere veed profvet iche at sige.
Hans Ørjanstad 63 aar gl: tilstoed, at han bodde paa Skutterud
23 aars tiid og er 8 aar siden han fløtte, og den tid hafde han sin hugst og brug til Gulleruds-
røesen og derfra til Guttulsrøesen, og imellem disse 2de steene
viste han iche deer var nogen deelesteen. Viidere tilstoed profvet
at han var engang med Olle Kaj som klappede paa Hellesteenen
og sagde det ligger iche der for Guds skyld.
Løchst: tilspurde profvet om han iche har været med Jens
Garder og viste Clemet Garder hvor vit Garder skoug skulde
gaae mod Skutterud, da Clemet først kom til Garder.
Resp, Ja. 2det Hvor vit han da udviste at skulde være Garder-
skougen. Resp. Gulleruds og Guttulsrøesene udviste de for
deelestederne. 3de Hvilken side de holdt for at ligge til Skut-
terud. Resp. Den vestre til Skutterud og den østre til Garder.
Tore Sønstedahl 37 aar gl. profvede ord for ord ligesom hans broder Olle
Gulbiørnrud.
Claus Løes 50 aar gl. profvede, at medens han tiente hos Jens Garder
var de begge i skougen ved et dige, hvor Jens Garder bad ham hugge
en tylt tømmer, men sagde at profvet iche maatte hugge vester
for diget, som er i samme streckning med de 2de røser. Paa til-
spørgende tilstoed profvet at det er 20 aar siden.
Løckst: tilspurte profvet, om Jens Garder i det aar, som profvet
tiente ham sagde eller viste profvet, at Skutteruds besidder
hafde noget brug derimod, eller at Skougen tilhørte Skutte-
rud paa den vestre side. Resp: Han nefnte det iche. Han
veed og intet om Skutteruds brug.
Niels Beckensteen 48 aar gl. profvede, at for 4 aar siden da
han var huusmand paa Garder hug han for Clemet Garder
50 [10] fod juffers sønder for Gullerudsrøesen, som Olle
Skutterud der tillige den gang var i skougen, viste ham, efterdi
profvet iche tilforn viste af den eller hvor den laae. Viidere
sagde profvet, at Jens Garder har sagt ham, dog hiemme i stuen,
at denne røes er deele imellem Garder og Skutterud.
Paa tilspørgende tilstoed profvet, at han veed hvercken om bru-
get eller ejendeelerne viidere at sige end andre har sagt ham.
Kirsten Beckensteen 60 aar gl. tilstoed, at for 4 aar siden
viste Jens Garder hende Gullerudsrøesen, hvorudi han sagde
gaaer 3 mands ejendeeler imellom H: Garder Skutterud og Gullerud,
og derfra gaar deelet imellem Garder og Skutterud til Gut-
tulsrøesen; hørte og Jens Garder en gang sige til Ingebret
Skutterud, at der staar steen fra steen fra den eene røes
til den anden. Om bruget og ejendeelerne ved hun intet viidere at
sige end Jens Garder har sagt hende, hun har iche blefven af Jens
Garder udvist nogle steene imellem disse 2de røeser.
Hans Hogholt og Tarald Gullerud, tilstoede, at de efter In-
gebret Skutteruds begiæring for 4 aar siden som vidner var
med ham og Jacob Sueder, at besee en deel last i skougen som Inge-
bret sagde at være huggen i Skutterudsskougen. Pladsen hvor
lasten var huggen og hvor den laa, kand de udviise, men ej sige
hvad skoug den var huggen udi.
Derpaa fremlagde Løckst. en contrastefning dat: d 7 aug:
sidstleden, hvormed contrastefnet Ingebret Skutterud for
hans bedrifter og hugst i Garderskougen, samt indstefnt ci-
tantens prof til at være examen undergifven, og endelig
indstefnt Ingebret Skutterud til at paahøre hvad prof Cle-
met Garder vil profve.
Hvorpaa han fremstillede Peder Hasle [52] aar gl. som efter
at æden blef af lougbogen oplæst profvede, at de 18 aar han tien-
te paa Garder viiste han iche aag andet deele at sige end de 2de
røser Guttuls og Gulleruds røsene imellem Garder og Skutte-
rud. Videre sagde han, at han bodde paa Garder 2 aar og altid
holt sig formelte deele efterretlig. Paa tilspørgende til-
stoed profvet, at det er 14 aar siden han kom fra Garder, og
siden den tiid veed han iche hvorledes bruget er blefven
fult paa nogen af siderne.
Hvornest retten efter citantens andvisning og begynte gangen
ved den tit omprofvede Gullerudsrøes og passerede 3de steene
som citanten for deelesteene anviiste, for den første ingen af prof-
vene viste at sige, den anden er den steen som Olle Hethoel i sin
profving har omtalet, den 3die steen Hellesteenen kaldet
er den som de 2de profv Hans Ørjansen og Mickel Kaj har omprof-
vet, kom saa dernest til Guttulsrøesen som begge parter
vedtog for et rigtig deele, og undervejs udviiste de 2de mænd Hans
Hogholt og Tarald Gullerud stedet hvor lasten for 4 aar si-
den blef hugget, som befantes at være paa begge sider af den-
ne gang. Atter tilbage gick contracitanten sin gang
tillige med Niels Skoug, Mickel Svestad, Hans Ørjansen og Peder
Hasle, da og retten fulte med og treffede saa lige paa Gulle-
rudsrøesen tilige, og efter den gang befant da retten, at
den omtvisteede hugst som Tarald Gullerud og Hans Hog-
holt var paa den østre side, som skulde høre til Garder, og
tilstoed Ingebret Skutterud undervejs paa nogle steder, at han har hugget
paa den østre side af samme gang.
Hvorimod Ingebret Skutterud for retten fremkom og be-
negtede nogen skoughugst af ved eller last i Garder skoug at hafve
beganget, og edskede beviis efter contrastefningens formeld
og derpaa begiærede at hans indstefnte og de examinerede prof
maatte edetages.
hvornest profvene Mickel Svestad, Niels skoug, Mickel Kaj, Olle
Hethoel, Anders Lindebraatte, Hans Ørjan-
stad, Tore Sønstedal, Claus Løes, Niels Beckesteen og Kirsten
Beckensteen, samt contracitantens eene prof Peder Hasle
blefve for retten fremlagde, og med opragte fingre aflagde
sin corporlig eed, at de i denne sag har udsagt alt hvad den
er vitterligt, og intet noget udelugt for villie eller venskab-
hed eller afvind.
Derefter Bredal giorde følgende i rettesættelse, at saasom hand
tilstreckelig formeener at hafve beviist, at den rette deelestreck-
ning imellem Garder og Skutterud begynder fra Gulleruds-
røesen og gaar til de omprofvede og af profvene udviiste Helle-
steene og derfra til Guttulsrøesen alt efter profvenes ud-
viisning, saa paastoed hand at den skoug som er vesten for
disse omprofvede deelestene bør her efter som tilforn være og
forblifve Skutteruds sande ejendeeler, og som med prof er
blefven gotgiort, at Clemet Garder vesten for disse deele
med skoughugst sig hafver forvirket, saa paastoed hand paa
Ingebret Skutteruds vegne reparation derfor efter lougen
med tilstreckelige omkostnings erstatning.
Løchst. paa contracitanten Clemet Garders vegne derimod begiæ-
ret at retten vilde i agt tage, at han med 4re specificerede
prof har gaaet ret gang og deelestreckning imellem Garders og
Skutteruds ejendom, og at Ingebret Skutterud self har til-
staaet ofver den streckning at hafve hugget ved ind paa Garder-
skougen, saa vil hand derefter formode, at retten udfin-
der det streckning imellem Garder og Skutterud bør være
til skielne efter contracitantens udvisning, saa vel og at In-
gebret Skutterud bør betale skougskaden og landnam med
foraarsaget omkostning tilstreckelig at erstatte, og paa det
at Clemet Garder efter dags kand hafve sin ejendom befredi-
get for viidere ulouglig hugst ag Ingebret Skutterud, saa
vilde Løchst: formode at retten billiger det Ingebret
Skutterud mod Clemet Garder bør opætte deelesgaard og giærde
og hvis han det iche skullde vilde efterkomme at hand da for mod-
villighed efter lougen bør ansees, hvorom i alt afventede dom.
Bredal derimod replicerede med formodning, at saasom de 4re paa-
beraabte prof iche har udvist contracitantens gang langt min-
dre den beædiget, at retten da derpaa imod denne af citan-
ten og af profvene udviste udj beviste deelestreckning ej reflect-
ere, refererede sig saa til forindførte og afventede en redelig dom.
Løchst. derpaa til slutning referede til rettens øjensiunlig be-
grandskning, da der og blef [forklarede] i contracitantens gang, at de
2de prof Mickel Svestad og Niels Skoug udviste en steen paa en berg-
rabbe, som for dem var udviist at være en deelesteen, afventede
saa dom efter forige i rettesettelse, hvilket de og nu for retten til-
stoed at hafve hørt af deres fader, men ved iche, om det er deele-
steen eller iche og hugde aldrig der ofver uden det blef paaancket
af Garders opsidder.
Bredal tilspurte profvene Mickel Svestad og Niels Skoug, naar deet var at Gar-
ders opsidder ancket paa hugst østen for steenen og paa hvad sted.
Resp: At naar de hug øster for steenen ancket Garders opsidder derpaa
og da de engang hug noget lofve tilje nord oust fra samme steen
maatte deres fader betale det til Garder opsiddere.
Bredal tilspurte profvet Niels Skoug, om han var med at hugge
samme tømmer. Resp: Han var med og hug tømmeret samt opbyg-
de lade og lofve. Ydermeere blef begge profvene tilspurt
om samme tømmer var hugget øster eller vester for for det af citan-
ten i dag opgaaede deele. Resp. At det blef hugget imellem
begge parters opgaaede deelegang.
Derefter Bredal sagde, at formedelst denne bagvente maa-
de i procdeuren er han aarsaget at begiære sagen opsat til
i morgen, paa det af profvene efter denne deres bagprof-
ning kand udviise og med eed bekrefte.
Løchst: fremeskede det prof Hans Ørjanstad, om han iche kom
til gaarden Skutterud et aar nest efter de 2de profs fader
Hans Skutterud, og om han i de 23 aar han bebodde Skut-
terud, nogen tid hug saa langt øster som til den steen
paa bergrabben de 2de prof udviiste, eller om han nogen
tid hug der øster for. Resp. Han kom nest efter profvenes
fader og kunde aldrig komme steenen nær paa to maalsten-
ger, før Garderfolckene tog fra ham, hvad han hug ofver,
og hug han noget vesten for, tog og Garderfolckene det fra ham.
Bredal tilspurde profvet, af hvad aarsage han iche kom til
den omprofvede steen paa bergrabben, og om den skulde
være deelesteen imellem Garder og Skutterud. Resp. Hand
viste iche af den.
Bredal begiæret at retten vilde observere dette profs ustadighed
i hans vidne samt foreholde ham, om han med en uskad
samvittighed denne sin sidste deposition med eed kand bekrefte.
Løchst: refererede sig til profvenes giorde forklaring, og sagde der-
hos, at som han finder ingensteds i Kongens loug det noget
prof skal sverge meere end en gang i en sag, saa vilde hand
og formode at retten ej heller anseer Bredals giorde præ-
position, ofvertrede saadan efter forrige paastand.
Formedelst retten nu er ofver, saa at intet viidere i dag
kand foretages, og Monsr. Bredal finder fornøden endeel af de
førte prof igien at hafve paa aasteden, saa beroer sagen til
imorgen.
Nest efterfølgende d 25 aug: viidere foerfaret med sagen i begge par-
ters og det forindførte laugrets nærværelse.
Hvormed de 2de prof Mickel Svestad og Niels Skoug udviiste den hugst
de har omprofvet, og befantes at være skeed paa den østre side af
den steen der ligger i bergrabbet og er imellem den lange steen og den
som ligger i bergrabben, hvilken hugst profvene siger maatte betale
til Garders besidder.
Bredal derefter forklarede, at disse 2de prof ved confrontation af deris
første og sidste profver og efter hans formeening ere tvesinnede,
hvilcket han formoder retten observerer, hvornest han efter forrige
paastand afventede dom.
Løchst: begærede dom.
De prof som citanten Ingebret Skutterud har ført, forkla-
rer alle, hvorledes de 2de røeser Guttuls og Gullerudsrøsene eneste
deele imellem Garder og Skutterud, og har for lang tid tilbage
været fult for et rigtig deele af begge gaarders opsiddere, og imel-
lem disse røser har citanten paa sin opgaaede streckning andvist
3de steene, hvilken første ingen af profvene har kundet tale
om, den anden steen har Sl. Olle Kaj talt om, og sagt den ligger
iche der for Guds skyld. Hvilchet er slæt intet, den 3die steen Helle-
en kaldet har Sl. Bertel Dahl sagt at være en deelesteen, dog
er saadan hans udsagn iche noget tilstreckeligt beviis at den
skulde være en deelesteen, saa vel Ingebret Skutterud med alle
sine prof iche har kundet beviise sin gang og deelestreckning som han
har andvist sin gang, og af retten er opgaaet, og ligesaa lidet
som primærcitanten har beviist sin gang, ligesaalidet har contra-
citanten beviist sin deelesgang, men dette udfinder retten for
ret og billigt, at de 2de tilforn talte røeser, som i saa lang
tid har været holt for deelesteene, herefter og skal forblifve
for et rigtig deele imellem Garder og Skutterud, og paa det
disse 2de naboer som saa lenge har lefvet et ufredsommeligt lifve
kand komme til forstaaelse, og de om streckningen kan foree-
nes imellem røsene, saa skal streckningen skee ved compas,
snor og andet som rigtigst kand være, hvorefter de siden op-
sætter gaard og grind, som kand forekomme ald disput.
1, en fjerding, fjerdedel.
Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 31 , 1714-1718, folie 21.
