1689 - Leiermålssak Svend Munkerud 

 

 

Huseby tingstue den 24 oktober 1689:

 

Suend Moncherud aff Neßoddens præstegield haffuer ved skrifftlig

steffnevarsell ladet till neruerende tid indkalde, et quindfolch

naffnlig Maren tillholdende v=dj Grisebo, hinde tiltallende for-

medelst hun hannem ved sin skrifft staaende i Næßoddens kierche

for sin barnefader haffuer vdlagt, hvorudjnden hand bereter

gandske at vere v=skyldig, och hun hannem saadant tilleg aldrig

kunde ofuerbeuiße, langt mindre med en god sambvittighed

hannem for sin rette barnefader vdlegge, huilchet hand formodet

med de indsteffnte vidnesbyrd agted at beuiße, hinde

saadant beskyldning haffuer frafaldet, och paa en anden

person bekiendt, och effterdj hun udj denne sin giorde be-

retning findes meget variabel, formodet hand hendis

ord iche heller bör holdis trolig, mens hun som tös

hermed at burde ansees; med forhaabning hand for

denne hindes v=sandferdige tilleg maate vorde frj kiendt.

Ermelte quindfolch befindes louglig at vere steffnt med

tuende viidner, som gaff steffnesedelens opskriffter at for-

nemme; som och i gaar var tillstede, men i daug effter

offte paaraabning och ophold, iche verit at finde, langt

mindre nogen sig frembstillet at vilde suare till sagen.

Ellers frembragte Suend Moncherud effterfölgende prof

och om endchiöndt bemelte quindfolch iche er tillstede at

anhöre deris bekiendelse, er de dog tagen v=den ædz aff-

leg till forhör, lange veje och omkostning dermed at

spare;

Hans Giöfield proffuede, at Suend Moncherud begieret

at hand och Anders Storud vilde i beskichelse gaa med

hannem hen till Marj Grisebo, huilchet de och giorde

och da de kom derhen tillspurde Suend Muncherud

hinde, hvor det kom till, at hun vdlagde hannem for sin

barnefader; huortill ermelte quindfolch da suarede

at hun iche skyldet ret hart paa hannem mens da hun

pindtes med barnet, truede de hinde effter barnefader

som en misdedere; och da bekiendte, at Suend Monche[rud]

vell hafdem verit hinde nær, mens dog hafde ingen

skyld for at vere barnefader; det samme till-

stod Anders Storud, saaledis at vere tillgaaen

och hindes ord, som forhen findes indfört,

ellers sagde Anders Storud, at da hand fornam

ermelte quindfolch var med barn, sagde hand

det till hinde, men da forsuor hun sig, iche at

vere saaledis faren, eller var med barn, som

dog siden anderledis var befunden; huilchet

hund och gaff Bent Möcherud tillkiende, paa

det hun iche nogen v=louglig middel ved samme

sit foster schulle foretage.

Karen Ollsdater Grisebo, tillstod, at hun var

hos dette quindfolch da hun pindtes med barnet

och da de spurde hinde huem hendes barnefader

var, fich de ingen anden suar aff hinde, en hun

raabte paa den som var i skougen hos hinde

mens iche naffngaff nogen, mens neder ved

Hommellsechen hvor hun bröd löff, kom en baad

roende, och en person aff baaden kom op till hinde

som hun iche kiende, och med hinde hafde omgien-

gelse, dog gaff hand hinde iche noget for

v=magen; sagde da Karen till hinde hun schulde

taget öxen och hugget hannem en arm fra;

dertill hun suarede sig iche saa meget at

kunde besinde, och i ald den tid hun pindtes

raabte hun stedse paa den som kom till hinde

i skougen; och da hun var i barnefödselens tid

sagde hun at Suend Moncherud vell hafde verit

nær, men iche viste om det kom hannem ved, siden

der var 14 dage imellem at den skalch var hos

hinde i skougen, och ellers önsket hun at barnet

maatte raadne fra hinde, om hun hafde

nogen anden barnefaderen den som i skougen kom till hinde.

Aase Halfuorsdatter som i ligemaade var hos hinde da dette

quindfolch pindtes med barn tillstod alt dette som Karen

Ollsdatter haffuer tillstaaed sandferdig at vere, och at

dette quindemenniske stedse raabte paa den person som

kom till hinde i skougen, och iche hafde nogen anden barne-

fader.

Suend Moncherud som er en eldgammel mand henmod 70 aar

tillstod at hand var i sit quernehuus at male, och samme

tid noget drochen, kom hun da till hannem effter en meel-

sech for Anders Storud, hvor hand da formedelst hand var

drochen, aff kiöd och blodz skröbelighed hafde omgiengelse

med hinde, som var 14 dager effter vindternetterne, mens

barnet at vere giort [4] v=ger för Michelj, och hun födde

barnet 8 dage för St Johannj saa der da schulle skille

paa deriis reigning = 7 v=ger och nogle dage; och aldrig

hand enten för eller siden haffuer hafft med hinde at bestille

och at hand iche var hindes barnefader, vilde hand sin

höyeste æd bekreffte;

Forberörte quindfolch, har forhen verit egte gifft, med en

mand naffnlig Olle Guldbiørnrud, och med hannem hafde

4 börn, som enu ere leffuende, haffuer ellers et slet

røgte paa sig, som hun och med denne gierning och hendis

lösachtighed nermeere beuiser; ja befrögtelig at hun

hafde andre tancher med dette sit foster, dersom Anders

Storud, det betimmelig iche hafde aabenbaret.

 

Mens effterdj dette quindfolch iche fines tillstede at suare

for sig, saa siunes dog hun at maa vere beheffted med

en vond sambvittighed, och muglig sielff iche kand vide huem

barnefader verit hafuer, saa som den der vidt vandrer

bliffue och meget forsögt, men effterdj vj denne sinde iche

kand vide hindes forfaldz rette aarsage, eller om hun

sig till giensuar nermere vill indstille; aff huilche

aarsager denne sag beror till neste sageting igien at

tages, och huis hun findes her paa disse steder, da

at giffues derom loulig varsell.

 

Huseby tingstue den 22 februar 1690:

 

Effter opdettelse fra nestholdende sageting, och till

neruerende tid igien at foretages, den tuistighed

som er forefalden i mellem Suend Moncherud

och Marj Griseboe, formedelst den beskyldning som

hun hannem haffuer tillsagt; hvorom bemelte Suend

Moncherud, nu mötte, och esket en endelig kiendelse

i mellem bemelte quindfolch och hannem.

Dette quindemenniske bleff nu atter paaraabt

om hun var tillstede, at suare sit tilleg, mens

huerchen hun eller nogen anden paa hindes veigne

hafuer comparerit; mens lenßmanden sambt

prestens attest bevidner at hun er bortreist

och ingen ved hvor hun er at finde.

 

De tuende vidner Hans Giöfield och Anders Storud mötte

nu atter for retten, och paa förrige bekiendelse afflagde

deris fulde bogeræd, effter landzlougen.

Karen Ollsdatter och Aase Halfuorsdatter, som var

tillstede, da denne forberörte quide födde sit

barn, och deris prof forhen afflagt, haffuer nu

for retten, paa samme tillstand, afflagt sin fulde

bogeræd.

 

Mens effterdj det clarlig fornemmis, aff de indförte

vidnesbyrd, at Maren Ollsdatter Griseboe, sit tilleg

och beskyldning, baade i barnefödselen, och dereffter

haffuer frafaldett, saa och ved sin endtvigelse

her fra stedet giort sig sielff mißtenchelig at

fare med v=sandferdighed, dermed hun haffuer

paafört denne stachels mand stor fortræd och

v=lempe, ja manden saa aldrende, at hand for

saadan gierning, vell kunde vere at vndskylde.

Dersom dette skarns quindfolch, da hun kom i quern-

huuset, och fandt hannem drochen, iche med sin v=bluhed, dertill sielff

haffde giffuen aarsage, och ligesaa hun viste hand var en

gifft mand, saa beuiser hun och dermed diß meere sin store

lößachtighed, till at före en saadan gammel mand paa galne vejer

och siden hafft omgiengelse med en anden, och paa den maade

ved hindes löse bedrifft kand vere v=sicher huem den rette

barnefader maae vere; Saa haffuer nu profuene giort

denne rette aabenbaring, at Suend Moncherud, for barne-

fader er frj, som hand ochsaa ved æd bekreffter, derudj at vere

v=skyldig; Hvorfaare hand ochsaa for denne hindes tilleg

hermed frjkiendes, och ingen bödder kand vdgiffue, saasom

landzlougen hannem derfor frj holder, och v=den dett er hand

fattig, och meere bortskyldig en hand er eyende, mens

effterdj hand herudjnden ved dette eniiste sammenleye, sig

forseet haffuer, huilchet och höylig er hannem fortrydelig

saa bör hand for denne sin feille, at staa aabenbare skrifft

och i dett öffrige befiet.

 

Fogden haffde ellers till neruerende tid indkaldet, en andeell

personer, som sig med leyermaall forseet haffuer, och derfore paastoed

deris bröde effter landzlougen, och vare disse effterfölgende

aff Neßoddens prestegield

et gammelt quindfolch, ved naffn Marj Ollsdatter, vdlagt Suend

Moncherud for sin barnefader som er ved dom frjkiendt

och quindfolchet entvigt disse steder och ingen ved hvor hun er at

finde, foruden det er hun gandske forarmet, och iche haffuer saa

mange kleder at hun kand skiule sig med.

 

Huseby tingstue den 25 juni 1691:

 

Fougden Sr Jens Heide hafuer till neruerende tid ladet indkalde effter-

fölgende personer, som sig med leyermaall forseet hafuer, och udj sogne-

presten till Næßodden, Her Christofer Ollsens mandtall findes indfört

nemlig

Suend Moncherud en egtemand, beskylt aff et quindfolch for barne-

fader, som i forleden aar ved dom for samme tilleg er frikiendt

och i det öffrige for begaande forseelse, tillfunden at staa aaben-

bare skrifft, som bemelte vdferdigede dom, ved regenskabet for-

hen indleffuerit nermere forclarer, quindfolchet som var

aldelis fattig, och inted eyende, endtvigte disse steder, och ingen

ved hvor hun er at finde.

 

 

 

Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 24, folie 42 og 54b.

Kilde: Akershus fylke, Follo sorenskriveri, Tingbok A 25, folie 30b.

 

 

 

  

 

www.tjernshaugen.net © 2008-2011 • PersonvernOpphavsrettNyhetsbrevE-post til webmaster

www.tjernshaugen.net