|
1685 - En krakilsk skredder på Hasle
Tingbok for Follo: A 20, folie 32b.
Alminnelig skatteting på Løes tingstue den 17 juli 1685.
Poull Hasle hafde ved hiemsteffne ladet jndkalde, en person
ved naffn Rolf skredder, boende paa Hasle eyer her i sognet
formedelst hand ha[nnem] med hug och slaug, haffuer offuerfakdet
och iche ladet ha[nnem] niude den fred, baade i sognet, och paa
andre steder, som landz lougen ha[nnem] bevilger och giorde denne
vnderretning, at samme hans clammerj och had, var kommen
der aff, at bemelte skredder, hafde røddet en braatte
paa ejyedelerne, huis ved och tømmer, som Poull Hasle
derudj schulle virche, opbrendt, och da jld kom vd i schougen
haffue Poull Hasle med sine folch hiælpet at dempe schaden,
och da de anden dagen igien vdkommen var schall denne
skredder atter kommen till Poull Hasles quinde i hans
fraværelse, och truet hende om hielp; och om denne sags
beskaffenhed, effterfølgende proff, frembesket;
Aslach Krange proffuet, at en syndag etter anden helligdag
i forleden aar, kom Poull Hasle, fra Løs och hiem effter
indtill ha[nnem] och en liden stund dereffter kom ochsaa Rolf
skredder der ind, spurde da Poull Hasle huorfor hand saaledis
haffde trued i hans huus, och giort saadan allarm
och effter nogle ord, jmellem dem forløb, slog Rolf
skredder ha[nnem] vnder øret, och dermed kom de offuer-
ende med hin anden paa golfuet, dermed skilde
ha[nnem] dem fra hin anden, och saa løb skredderen till
och slog atter Poull vnder øret, videre kom de
iche till sammen;
[folie 33a]
Rolf skredder, som nu var tilstede kunde iche benechte, at dette
jo saaledis var skied att hand gaff disse ørefiger ud, men formendte
at Poull Hasle gaff ha[nnem] lige saa meget igien, tillmed var det
afftenen da dette skiede, och iche paa enten aff sidderne giort
huer andre noget blod vid;
Anders Rytter en huusmand her i sognet, proffuede, at nest forleden
langfredags afften, var hand i Christiania, hos Maller paa Reff-
ieren, och var Poull Hasle derinde, tillige med Rolf skredder
och sagde da ermelte Rolf skredder, viste ieg at det var sandt
som var snacket med mig om syndag, da schulle en aff os
ligge paa gulfuet, sagde hand till Poull Hasle, tog da sche[....]
till en half kande som stod paa bordet, och slog poull
Hasle med den miidt i panden, steg saa aff stolen hand sad
paa, och hafde en kniff i haanden, enten schall du haffue mit
liff eller ieg dit, och var det iche for din quindes søster skyld
da schall ieg see dit hierte blod, eller och vill du iche føre kniffuen
i mig, det dieffuelen for i dig, eller ieg schall føre den i mig sielff,
thi fanden har ført os sammen, och ieg kand forliges med alle
folch, v=den allene med dig, sagde ermelte Rolf till Poull
Hasle;
Even Sørbye som samme tid var tillstede, proffuet ord for ord
som Anders Rytter nu omvundet hafuer, och sagde till
Rolf skredder, giør Jessu kaars for dig, och bed gud bevare
dig for en ond gierning
effter disse forhen jndførte profs tillstand och beskaffenhed, paastod
Kongl. Maj: Foget at ermelte Rolf skredder bør effter landz
lougen, for saadan hans groffue bedriffter, bøde hans [....], sambt
at lide, effter Hans Kongl: Maj: allernaadigste forordning, som
om sabatens helligholdelse er vdgaaen, efftersom alt dette
er er skied paa de tider, som forordningen och landz lougen forbiuder
at en huer schall forholde sig skichelig, och der foruden, at schulle
Poull Hasle, effter saadanne groffue ord och bedriffter, for sin
person, vedbørlig caution, eller borge sig sielff, efftersom
hand ellers schulle befrøgte sig for videre offuerlast aff ha[nnem]
at kunde skie;
Effter denne sags forebragte beskaffenhed, med den tilltalle
och giensuar, som parterne er jmellem falden [falden], saa ved-
gaaer Rolf skredder, sielff, och iche kand benegte, at hand
udj Aslach Kranges huus, paa hellig afften, haffuer giffuet
Poull Hasle en ørefigen, jligemaade effter forhen jndførte
proffs tillstand och egen bekiendelse, nest forleden lang-
[folie 33b]
fredags att haffue slaget ha[nnem] i hoffuedet med en træ-
kande, huilchen u=forenelse paa tuende thider er giort
och om skiønt Poull Hasle noget kunde haffue for-
seet sig jmod ha[nnem] saa burde mand dog ey rette
sig sielff, men bruge landz lougen till sin rettes
erholdelse, och ey sette magten i spydstage, eller
bruge vold i steden for retten, som herudjnden for-
nemmes virkelig at vere skied, særlig paa saadanne
hellige dage, da hand ellers var pligtig at søge kierchen
och høre guds ord, och ey jndlade i klammer och fylderj
som nu fornemmis at vere skied, paa de tider, som alle
Kongl: louge forbiuder, en huer ald drockenskab; huilchet
om denne haffde leffuit dereffter, hafde hand vell fatted
andre tancher, paa den dyre langfredag, en saaledis
at forstørre den gode gud med banden och suergen, saa
och forv=rette sin næste; Men som et mennische snart
kand falde, och denne persons forv=ligelighed iche forhen
her i menigheden er vorden hørt, dette iche heller v=den
straff baade for ha[nnem] sambt andre halstarige, kand
afgaae; saa till kiendis nu Rolf skreder, for denne
sin begaaende = forseelse, som paa fredelig tider, befindes
at vere skied, at bøde till Hans Kongl: Maj: for huer
slaug hand haffuer giffuet Poull Hasle 4 mark sølff, som
henfalder for de 3 slaug = 6 riksdaler, och hermed foreholt
at dersom hand enten med ord eller gierninger ha[nnem]
videre v=former, eller och ringeste trudsell lade falde
/: som forhen er skied :/ enten jmod Poull Hasle, hans
hustrue, eller [tilhørende], da straffen ej allene at
skierpis, men paa saadan trudsell och vndsgelse at
følge dette, enten at stille nøyachtig caution
eller borge for sig sielff, thi dersom en huer maate
giøre[....] [....], da giordes jngen loug fornøden.
(slutt)
|